Fogh til Mette F: Kræv reformer i Sydeuropa for EU-kompromis

Danmark og sparelandene i EU bør kræve et opgør med et usmidigt arbejdsmarked og lav pensionsalder i Sydeuropa, når medlemslandene forhandler EU's budget og genopretning, mener Anders Fogh Rasmussen.

Den tidligere statsminister og generalsekretær i Nato er ikke i tvivl om, at de såkaldt sparsommelige fire - Danmark, Holland, Sverige og Østrig - nok skal acceptere en stor aftale. Spørgsmålet er, hvilke indrømmelser de vil kræve.

- Hvis jeg var statsminister i Danmark, ville jeg fokusere på behovet for en liberalisering og frihed på arbejdsmarkedet i Sydeuropa for at bekæmpe ikke mindst arbejdsløshed blandt unge, siger Fogh.

Den tidligere statsminister talte onsdag om EU og coronakrisen ved en virtuel paneldebat arrangeret af Bussola Institute i Bruxelles.

EU's stats- og regeringschefer mødes 17. og 18. juli i Bruxelles for at forhandle om det næste syvårige budget og en genopretningsfond.

EU-Kommissionen har fremsat forslag til et budget på 1100 milliarder euro og en genopretningsfond på 750 milliarder euro.

- Jeg er sikker på, at Danmark og de andre tre sparsommelige lande vil acceptere en stor pakke, der i princippet vil være den pakke, som EU-Kommissionen har foreslået. Det er dog klart, at der skal gives nogle indrømmelser til de sparsommelige fire, siger Fogh.

Flere stats- og regeringschefer, herunder den tyske forbundskansler, Angela Merkel, understregede i juni, at en aftale skal indgås så hurtigt som muligt.

Fogh kan dog ikke forestille sig, at topmødet midt i juli kan føre til en aftale. Dertil er pakken for stor og vanskelig.

- Denne pakke skal vedtages, og jo tidligere jo bedre. Men, jeg vil gerne tilføje, at vi bliver simpelthen nødt til at gennemføre reformer i EU. Jeg anser ungdomsarbejdsløsheden for at være en af de største udfordringer.

- Jeg siger dette meget direkte til Sydeuropa. Vi er nødt til at liberalisere vores arbejdsmarked. De aktuelle restriktioner og det usmidige arbejdsmarked i nogle lande hindrer unges adgang til et job, siger Fogh.

Han fremhæver den danske model, hvor arbejdsgivere lettere kan fyre ansatte i nedgangstider, mens de omvendt ikke er bange for at ansætte, når det går godt - fordi de kan slippe af med dem, når kassen er tom i en krise.

Til gengæld skal staten sikre understøttelse til de ledige i krisetider.

Han fremhæver også pensionsalderen og nævner Frankrig, hvor man i nogle "sektorer kan gå på pension, når man er 55 år".

- Det er ikke bæredygtigt. Ingen regering kan finansiere et sådant system, når folk lever længere og længere. Der er reformer, der bør gennemføres. Den endelige pakke kan vedtages, hvis alle lande i EU går med til reformer, der arbejder i den retning, siger Fogh.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har forsøgt at gennemføre reformer af arbejdsmarkedet de seneste år.

Men det har ført til voldsom modstand og uro i byer over hele Frankrig, og Macron har trukket initiativer tilbage.