Navalnyj-sag har tæret på forholdet mellem Rusland og EU. Men 90-årige Gorbatjov tror på en vej frem.
EU og Rusland må finde vej til forhandlingsbordet med det formål at forbedre samarbejdet.
Det siger Mikhail Sergejevitj Gorbatjov, Sovjetunionens sidste leder, der tirsdag den 2. marts fylder 90 år.
Gorbatjov har været en utrættelig fortaler for nedrustning, og op til sin fødselsdag siger han til det russiske nyhedsbureau Interfax, at selv om Rusland og EU har nået et lavpunkt i forholdet, så må parterne i det mindste mødes med det formål at opnå bedre forståelse for hinanden.
Både annekteringen af Krim i 2014, anklager om valgsvindel og forgiftninger af en række prominente kritikere af Ruslands præsident, Vladimir Putin, har slidt på forholdet.
- Man bør ikke være bange for at forhandle, siger Gorbatjov til Interfax.
- Kun forhandlinger, kun møder på alle niveauer - især det højeste - kan føre til positive resultater. Det tror jeg på. Vi må forstå, at vi alle er europæere. Det betyder, at vi er nødt til at forhandle.
Gorbatjov fik magten i Kreml i 1985. Han forhandlede blandt andet nedrustningsaftaler på plads med USA's daværende præsident, Ronald Reagan.
Det bidrog sammen med Sovjetunionens ringe økonomi til afslutningen på den kolde krig.
Gorbatjov opfordrer i interviewet også Ruslands præsident, Vladimir Putin, og USA's præsident, Joe Biden, til at mødes ansigt til ansigt og forhandle om atomnedrustning.
- Det afgørende i dag er at undgå og forebygge en atomkrig, siger Gorbatjov.
- For at opnå fremskridt må vi møde hinanden åbent.
Gorbatjov opfordrer blandt andet til, at stormagter søger inspiration i hans og Reagans tilgang tilbage i 1980'erne.
Den viste, at er der vilje hos begge parter, kan man skabe store resultater inden for global sikkerhed, mener den tidligere sovjetleder.
I 1990 fik Gorbatjov Nobels fredspris for sin indsats for nedrustningen.
Vesten anså Gorbatjov for at være en helt for 30 år siden, men mange i hans hjemland så anderledes på, at han gik med til at opløse Sovjetunionen og droppe kontrollen med de østeuropæiske lande.
I mange af republikkerne rykkede der autoritære regimer ind, og i Rusland fulgte også en periode med usikkerhed, vold og opstande.