Annonce
Udland

Grækenland forlænger nedlukning for en af sine ferieøer

Øen Kalymnos er kendt for sin bjergbestigning og klatring, men også sine svampedykkere og strande. Foreløbig er den dog lukket for turister på grund af høje smittetal. (Arkivfoto) Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix

Beboere på øen Kalymnos må vente lidt længere end resten af Grækenland med at byde turister velkommen igen.

Selv om Grækenland officielt har genstartet turistsæsonen denne weekend, er det ikke alle græske øer, der er klar til at modtage solhungrende europæere.

Den græske ø Kalymnos har siden 4. maj været underlagt stramme restriktioner, og de bliver ikke løftet lige med det samme.

Smittetallene på øen er fortsat høje, og derfor forlænges nedlukningen med endnu en uge til 24. maj, melder de lokale myndigheder ifølge Reuters.

Beboere på øen må kun gå hjemmefra, hvis de skal på arbejde, til læge eller på apoteket. At gå tur med deres kæledyr eller handle i supermarkedet indtil klokken 18 er også tilladt.

De 16.000 borgere på øen må kun forlade den, hvis der er tale om helbredsmæssige årsager.

Den fungerende minister for borgerbeskyttelse, Nikos Hardalias, opfordrer beboerne på Kalymnos til at vise "lidt mere tålmodighed og udholdenhed, indtil vores smukke ø vender tilbage til normalen".

Turismen i Grækenland tegner sig for over 20 procent af landets bruttonationalprodukt (bnp).

Sommeren bliver derfor vigtig for Grækenlands håb om at bringe økonomien på fode igen. Coronapandemien betød sidste år, at landets samlede økonomi skrumpede otte procent.

De fleste græske øer har dårligere sundhedsfaciliteter end på fastlandet. Men et initiativ for at vaccinere borgerne på øerne er i gang. Nationalt er der givet næsten fire millioner vaccinestik. Landet har omkring 10,8 millioner indbyggere.

Turister fra EU samt fra lande som Storbritannien, USA og Israel kan rejse ind til vands eller med fly, når de kan fremvise en vaccinationsattest eller en frisk negativ coronatest.

Tyske og britiske rejsende skal dog stadig i mindst fem dages karantæne ved hjemkomsten. Det ventes at påvirke antallet af gæster fra de to nøglelande.

Turistminister Theoharis håber dog, at briterne snart sætter Grækenland på den grønne liste igen.

Der er fortsat talrige restriktioner for rejsende på tværs af Europa. Græske hotelejere regner med, at turismen først for alvor tager fart fra slutningen af juni eller start juli, i takt med at flere bliver vaccineret mod covid-19.

  • TOPSHOT-CLIMBING-GREECE-LIFESTYLE
    Øen Kalymnos er kendt for sin bjergbestigning og klatring, men også sine svampedykkere og strande. Foreløbig er den dog lukket for turister på grund af høje smittetal. (Arkivfoto) Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster