Annonce
Udland

Grækenland oplever værste hedebølge i 34 år

Folk på vild flugt fra en skovbrand nær den tyrkiske landsby Sirtkoy øst for Antalya ved Tyrkiets sydlige middelhavskyst. To personer i området mistede søndag livet i branden. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

Indtil nu er hoteller ikke påvirket på Rhodos af ild og røg. Men langs Tyrkiets sydlige kyst er otte døde.

Grækenland oplever den værste hedebølge siden 1987, siger premierminister Kyriakos Mitsotakis, mens de græske meteorologer varsler op til 45 graders varme.

Det skriver AFP.

Den intense varme har udløst skov- og naturbrande, som har ødelagt 3000 hektar pinjeskov og olivenlunde i den vestlige del af landet.

En skovbrand er ude af kontrol på den populære ferieø Rhodos, og på den anden siden af Ægæerhavet - i Tyrkiet - er der meldinger om skovbrande, der har kostet flere mennesker livet.

Ifølge brandvæsenet på Rhodos er der stærk vind på øen.

Indtil nu er øens hoteller ikke påvirket af ilden og den kraftige røg fra skovbrandene. Men i tre landsbyer på den vestlige del af Rhodos har beboerne fået ordre til at lade sig evakuere.

Der har de seneste dage været meldinger om adskillige skovbrande andre steder i Grækenland.

Søndag aften var der adskillige strømafbrydelser over store dele af øen.

Fra morgenstunden mandag har fly og helikoptere med vandtanke været i fuld gang med at bekæmpe skovbrandene, rapporterer tv-stationen ERT.

Energiministeriet i Athen opfordrer landets borgere til ikke at sætte deres aircondition til at køle mere end 26 grader. Køling er en stor belastning for elnettet.

På den anden side af havet i Tyrkiet er otte mennesker omkommet under flere end 100 naturbrande langs landets sydkyst ifølge AFP.

Brandvæsnet har været i gang i fem dage med at prøve at slukke brandene.

Yderligere to personer døde søndag ved byen Manavgat, og ti personer måtte indlægges til behandling på et lokalt hospital.

I løbet af weekenden er der opstået ild mere end 800 steder i naturen i Italien. Det oplyser italiensk brandvæsen. Naturbrandene har primært ramt den sydlige del af landet.

I Spanien opstod der lørdag eftermiddag brand nær San Juan-reservoiret - et naturområde 70 kilometer øst for hovedstaden Madrid.

Der er ingen meldinger om omkomne i hverken Grækenland, Italien eller Spanien.

  • Turkey Wildfire
    Folk på vild flugt fra en skovbrand nær den tyrkiske landsby Sirtkoy øst for Antalya ved Tyrkiets sydlige middelhavskyst. To personer i området mistede søndag livet i branden. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub