Verdens lande nøler stadig med at sætte gang i den grønne omstilling, lyder det efter klimakonference.
Klimaet er kommet i en anelse bedre hænder efter COP24 i Polen. Men der er behov for at gøre mere og hurtigere.
Det er i grove træk reaktionen fra en række grønne organisationer, efter at klimakonferencen i Katowice sluttede lørdag aften.
Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for en række danske miljø- og udviklingsorganisationer i 92-gruppen, peger på, at den overordnede opgave blev løst. Den handlede om at fastsætte reglerne for klimaaftalen fra Paris.
- Det lykkedes her på COP24 at lande et regelsæt for Parisaftalen og også at bekræfte, at verdens lande nu må hæve deres klimamål. Men det holdt hårdt, og resultatet reflekterer ikke den nødsituation, vi og klimaet er i, siger han i en kommentar.
Jens Mattias Clausen, delegationsleder for Greenpeace under forhandlingerne, kalder regelsættet "solidt". Han efterspørger dog mere handling her og nu.
- Vi ved, at vi har 12 år til at levere drastiske reduktioner i drivhusgasudslippet, og vi har simpelthen ikke tid til at blive ved med at udsætte den nødvendige omstilling eller komme med mere eller mindre vage hensigtserklæringer.
- Det må ganske enkelt være et krav at have langt stærkere klimamål med i tasken til New York, når verdens ledere samles til FN's generalsekretærs topmøde i september næste år, siger Jens Mattias Clausen.
Et af slagsmålene på COP24 var som på stribevis af tidligere klimakonferencer spørgsmålet om rige landes klimastøtte til ulande. De fattige lande er blevet lovet 100 milliarder dollar årligt i klimabistand fra 2020.
Men det, der er blevet aftalt i Polen, giver alt for stor mulighed for talgymnastik, når de rige lande skal gøre op, hvor meget de giver til grøn omstilling og klimatilpasning. Det mener Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp.
- Medmindre aftalen fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der ikke kommer flere penge til ulandene, vurderer han.