Annonce
Udland

Helveg bliver hovedforfatter på EU-strategi og dansk mærkesag

- Vi er så heldige, at vi ligger, hvor vi gør, med venligtsindede naboer og en masse vind ude på nordsøen. Det er et fantastisk eventyr, vi står og kan åbne her, hvis vi spiller den rigtigt. Det kræver så en masse regulering, for det er lettere sagt end gjort, siger EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), som onsdag er valgt som chefforhandler på strategi om offshore-energi. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Skal EU nå sine klimamål, kræver det ambitiøs strategi for Nordsøen, siger EU-parlamentariker i ny rolle.

Når Europa-Parlamentet de næste seks måneder skal forfatte strategien for en fremtid med vedvarende energi fra havet, bliver det med Morten Helveg Petersen (R) for bordenden.

Europaparlamentarikeren er onsdag blevet valgt som rapporteur, eller chefforhandler, på parlamentets holdning til offshore-energi.

Det er en opgave, der er særligt interessant for Danmark, mener han, da danske virksomheder er førende i udviklingen af teknologier, og da Danmark er placeret godt for produktion af energi fra havvindmøller.

- Vi er så heldige, at vi ligger, hvor vi gør, med venligsindede naboer og en masse vind ude på Nordsøen. Det er et fantastisk eventyr, vi står og kan åbne her, hvis vi spiller den rigtigt. Det kræver så en masse regulering, for det er lettere sagt end gjort, siger Morten Helveg Petersen.

Han skal nu lægge arm med de øvrige grupper i parlamentet om at få landet den fælles holdning til offshore, før man skal indlede forhandlinger med EU-landene senere.

- Der vil være forskellige holdninger, interesser og ambitionsniveauer. Det bliver lidt af et puslespil. Det er det politiske håndværk, der skal laves nu, for at vi kan nå de ambitiøse klimamål.

Forhandlingerne ventes at stå på over det næste halve år.

EU-landene er enige om at ville reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 procent i 2030, og unionen skal være klimaneutral i 2050.

Over 80 procent af EU's strøm skal produceres fra vedvarende energikilder for at nå de mål, har EU-Kommissionen anslået.

Klimamålene kræver nye teknologier. En af dem er Power-to-X (PTX), hvor man lagrer grøn energi, eksempelvis strøm fra vindmøller, i gas eller væsker som træsprit.

- Det indbefatter, at man også skal have gang i en omstilling af transportsektoren, som er en af de store syndere. I det indgår PTX. Hvis vi skal leve op til klimamålsætningen, så skal vi have fuld drøn på PTX for at omstille den sektor fra det fossile til noget vedvarende, siger Helveg.

En anden udfordring bliver at få ændret en holdning til, hvordan medlemslandene ser på energiforsyning. Det er traditionelt noget, man opfatter som en national sag.

I årevis var det eksempelvis vanskeligt at få grøn strøm fra Danmark eksporteret mod syd, da Tyskland blokerede for strømmen.

- Det med energi og energiforsyning er noget, som landene sidder og fedter med nationalt. Men de tider er bare forbi. Vi er nødt til at tænke på tværs af grænserne, siger Morten Helveg Petersen.

Det gælder særligt for den grønne strøm produceret på havet, mener han.

- Jeg tror, at når vi tænker 5-10-15 år frem, så vil vi se nogle projekter ude på Nordsøen ejet af flere lande i fællesskab. Hvor man så skal finde ud af, hvordan det reguleres. Det er ret kompliceret stof, når man dykker ned i det.

- Men de strukturer skal være på plads, ellers får vi ikke udnyttet det kæmpe potentiale, der er ude på Nordsøen. Det er det, vi har sigte på, siger han.

  • PLUS To milliarder årligt til grøn omstilling
    - Vi er så heldige, at vi ligger, hvor vi gør, med venligtsindede naboer og en masse vind ude på nordsøen. Det er et fantastisk eventyr, vi står og kan åbne her, hvis vi spiller den rigtigt. Det kræver så en masse regulering, for det er lettere sagt end gjort, siger EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R), som onsdag er valgt som chefforhandler på strategi om offshore-energi. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen