cookie-og-privatlivspolitik
Medlemmer af Nationalgarden tager opstilling foran USA's kongres i Washington efter sidste uges angreb på bygningen fra Trump-tilhængere. 15.000 soldater er klar til at forsvare bygningen, når demokraten Joe Biden i næste uge indsættes som præsident. Onsdag ventes Repræsentanternes Hus at beslutte at stille præsident Donald Trump for en rigsret.
Medlemmer af Nationalgarden tager opstilling foran USA's kongres i Washington efter sidste uges angreb på bygningen fra Trump-tilhængere. 15.000 soldater er klar til at forsvare bygningen, når demokraten Joe Biden i næste uge indsættes som præsident. Onsdag ventes Repræsentanternes Hus at beslutte at stille præsident Donald Trump for en rigsret.
Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix

Udland

Historisk dag i USA: Trump ventes for rigsret for anden gang

Demokrater vil få støtte fra mindre gruppe af republikanere til at stille Trump for rigsret efter optøjer.




13. januar 2021 kl. 14:08 Af Ritzau

Annonce

Onsdag bliver en dag i USA, som efter alt at dømme vil gå over i historien. Her vil præsident Donald Trump for anden gang i sin periode som præsident blive stillet for en rigsret.

Medlemmerne af Repræsentanternes Hus, som har bemyndigelsen til at stille en præsident for en rigsret i Senatet, vil indlede deres behandling af sagen klokken 9. (klokken 15 dansk tid).

De skal tage stilling til, om republikaneren Trump skal stilles for en rigsret for blandt andet at opildne sine støtter til at angribe Kongressen i Washington onsdag i sidste uge.

Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus. Men flere republikanere har på forhånd meddelt, at de også vil stemme for en rigsret, når spørgsmålet kommer til afstemning senere onsdag.

Demokraterne har taget skridtet mod en rigsretssag, efter at vicepræsident Mike Pence tirsdag afviste en opfordring fra Repræsentanternes Hus til at aktivere den 25. tilføjelse til USA's forfatning. Den gør det muligt at afsætte præsidenten.

Hvis der, som forventet, er flertal for en rigsret i Repræsentanternes Hus, så er det Senatet, som skal tage stilling til, om Trump skal erklæres skyldig eller ej.

Det er uvist, om det kan nås, inden Trump er færdig som præsident onsdag i næste uge. Her overtager demokraten Joe Biden præsidentposten.

Da Trump i 2020 blev stillet for en rigsret for magtmisbrug - sagen handlede om afpresning af Ukraine - stemte ikke en eneste republikaner i Repræsentanternes Hus for en rigsret eller impeachment, som er det engelske begreb, der anvendes.

Republikanerne har flertal i Senatet. Da rigsretssagen i 2020 blev afgjort her, stemte kun de demokratiske senatorer og den republikanske Mitt Romney for at fjerne Trump fra embedet.

Men denne gang lyder der andre toner fra et mindretal af republikanerne.

- Der har aldrig været et større forræderi fra en amerikansk præsident mod hans embeder og den ed, han har aflagt over for forfatningen, lød det tirsdag i Repræsentanternes Hus fra republikaneren Liz Cheney.

Den republikanske formand for Senatet, Mitch McConnell, citeres i amerikanske aviser for privat at have givet udtryk for, at han vil stemme imod Trump, når afgørelsen skal tages. Han ventes at trække flere republikanere med sig.

Det kræver to tredjedeles flertal i Senatet at afsætte præsidenten.

Hvis Senatet dømmer Trump, efter at han er trådt tilbage, vil det under alle omstændigheder få den praktiske konsekvens, at han mister sin valgbarhed. Det betyder, at han ikke kan genopstille ved præsidentvalget i 2024.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

afhentning af affald 23. januar 2021 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

Annonce