cookie-og-privatlivspolitik
Satellit-foto af et øjensynligt droneangreb på  Aramco olieanlæg i Abqaiq, Saudi-Arabien lørdag.  Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, siger, at angrebene i Saudi-Arabien har øget faren for, at der vil ske en yderligere eskalering af den farlige situation, som har ført til en historisk stigning på oliepriserne.
Satellit-foto af et øjensynligt droneangreb på Aramco olieanlæg i Abqaiq, Saudi-Arabien lørdag. Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, siger, at angrebene i Saudi-Arabien har øget faren for, at der vil ske en yderligere eskalering af den farlige situation, som har ført til en historisk stigning på oliepriserne.
Foto: Planet Labs Inc/Reuters

Udland

Historiske oliepriser vækker frygt for krise i Mellemøsten

Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, siger, at angreb i Saudi-Arabien øger fare for eskalering af krise.




16. september 2019 kl. 11:21 Af Ritzau

Annonce

Den drastiske stigning i oliepriserne mandag er historisk.

- Det er det største fald nogensinde, siger Det Internationale Energibureau (IEA).

Samtidig har angrebene på to store olieanlæg i Saudi-Arabien øget bekymringen for en geopolitisk krise, da USA giver Iran skylden for droneangrebene.

Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, siger, at angrebene i Saudi-Arabien har øget faren for, at der vil ske en yderligere optrapning af den farlige situation.

- Vi er for øjeblikket ved at analysere, hvem der stod bag angrebene, siger Maas.

Angrebene på olieanlæggene i Saudi-Arabien natten til lørdag tvang landet til at halvere dets olieproduktion. Det er det største fald i olieproduktionen på verdensmarkedet nogensinde.

Prisen på den europæiske referenceolie, brent, steg næsten 12 dollar til omkring 71,95 dollar i de første sekunder, da handlen begyndte natten til mandag (dansk tid).

Stigningen på futures-priserne på Nordsøolie af brent-kvalitet var på omkring 20 procent.

Målt i dollar var dette den største prisstigning i løbet af en enkelt dag, siden handlen med denne type oliekontrakter begyndte i 1988.

Oliepriserne faldt senere mandag til et lidt lavere niveau.

Når Saudi-Arabien indstiller halvdelen af landets olieproduktion, svarer det til, at der med et slag er forsvundet 5,7 millioner tønder olie per dag fra verdensmarkedet.

Situationen overgår både faldene i olieproduktionen under Den Islamiske Revolution i Iran i 1979 og under USA's invasion af Kuwait i 1990.

Iranskstøttede houthi-oprørere i Yemen siger, at de stod bag droneangrebene på olieanlæggene i det østlige Saudi-Arabien.

USA's præsident, Donald Trump, har givet udtryk for, at amerikanerne er klar til at svare igen, hvis gerningsmændene kan bekræftes.

- Der er grund til at tro, at vi kender gerningsmændene. Vi er klar - afhængig af bekræftelsen - men vi venter på at høre, hvem Saudi-Arabien mener, der står bag, skrev Trump i weekenden.

Iran afviser beskyldninger om, at det på nogen måde har relation til angrebene. Men den spændte situation har skabt frygt for en væbnet konflikt i Mellemøsten.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Moderne befolkningsopdragelse 21. oktober 2019 kl. 12.46

AF: BJARKE ROSENKILDE

Når Gud er død. 21. oktober 2019 kl. 02.13

AF: JOHN WENNERWALD

Velfærd i kommunerne 20. oktober 2019 kl. 21.26

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

Annonce