cookie-og-privatlivspolitik
En voldsom eksplosion tirsdag i havnen i Beirut lagde en stor del af den libanesiske hovedstad i ruiner. Efterfølgende har der været forlydender og antydninger af, at det kunne skyldes, at Hizbollah havde et våbenlager på havnen, men det afviser den militante bevægelse på det kraftigste og opfordrer til en grundig efterforskning.
En voldsom eksplosion tirsdag i havnen i Beirut lagde en stor del af den libanesiske hovedstad i ruiner. Efterfølgende har der været forlydender og antydninger af, at det kunne skyldes, at Hizbollah havde et våbenlager på havnen, men det afviser den militante bevægelse på det kraftigste og opfordrer til en grundig efterforskning.
Foto: Joseph Eid/Ritzau Scanpix

Udland

Hizbollah afviser rygter om våbenlager ved Beiruts havn

Hizbollah har hverken våbendepot, missiler, bomber eller ammoniumnitrat ved Beiruts havn, siger leder.




07. august 2020 kl. 17:43 Af Ritzau

Annonce

Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, afviser blankt forlydender om, at den militante libanesiske bevægelse havde et våbendepot på havnen i Beirut eller andre steder.

- Jeg afviser kategorisk (sådanne rygter, red.), siger Nasrallah i en tale tre dage efter den voldsomme eksplosion, der indtil videre har kostet mindst 150 mennesker livet og såret over 5000 andre.

- Vi har intet ved havnen: Ikke et våbendepot, ikke et missildepot, heller ikke missiler eller geværer eller bomber eller kugler eller ammoniumnitrat, siger han.

Det var i alt 2750 ton ammoniumnitrat, som eksploderede i en eller flere lagerbygninger på havnen i Beirut, har Libanons præsident, Michel Aoun, meddelt.

Hizbollah-lederen afviser fredag rygter om, at den magtfulde, iranskstøttede bevægelse skulle kontrollere havnen i den libanesiske hovedstad.

Tirsdagens eksplosion er en "stor tragedie og humanitær katastrofe", siger Nasrallah, og den skal ikke politiseres, understreger han.

Han påpeger, at der også er Hizbollah-medlemmer blandt de dræbte og sårede.

Det er vigtigt at få efterforsket tirsdagens eksplosion og placere et ansvar, understreger han i fredagens tale.

Libanons præsident, Michel Aoun, afviste tidligere på dagen, at der skulle være behov for en international undersøgelse.

Hassan Nasrallah foreslår, at Libanons militær kan foretage undersøgelsen, hvis alle landets partier bakker op om forslaget. Det er en institution, der er generel tillid til, siger han.

Hizbollah er den eneste af Libanons væbnede grupper, der ikke blev afvæbnet efter borgerkrigen i landet i 1975-1990. Gruppen er en betydelig magtfaktor i Libanon.

Libanesiske myndigheder har indtil videre anholdt 21 personer i sagen. Nogle er underlagt rejseforbud og har fået indefrosset deres værdier.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

Annonce