cookie-og-privatlivspolitik
Oprydningsarbejdet er i fuld gang i Tyskland, der i sidste uge blev hårdt ramt af usædvanlige oversvømmelser.
Oprydningsarbejdet er i fuld gang i Tyskland, der i sidste uge blev hårdt ramt af usædvanlige oversvømmelser.
Foto: Frank Jordans/Ritzau Scanpix

Udland

Hjælpsomme tyskere skaber tæt trafik ved oversvømmede byer

Tysk politi beder frivillige tyskere om at blive væk fra oversvømmede områder, da de skaber trafikproblemer.




24. juli 2021 kl. 13:53 Af Ritzau

En lang række hjælpsomme tyskere er de seneste dage draget mod katastroferamte byer for at give en hånd med.

Men nu beder myndighederne de frivillige om at blive hjemme.

Det fremgår lørdag af en udtalelse fra politiet i den tyske by Kassel.

- Befolkningens vilje til at hjælpe fortsætter med at være usvækket og overvældende, skriver politiet i udtalelsen.

Her lyder det videre, at de mange frivilliges indtog har ført til tæt trafik på vejene. Det betyder blandt andet, at tunge køretøjer, der er nødvendige for at få genetableret veje og broer, er blevet fanget i køer.

Annonce

Det samme gælder køretøjer, der skal fjerne affald og vragrester.

- Lad venligst være med at tage til katastrofeområderne, skriver politiet.

Dele af det vestlige Tyskland blev i sidste uge ramt af enorme mængder regn, som førte til store oversvømmelser. Omkring 170 mennesker har mistet livet under den usædvanlige naturkatastrofe i Tyskland.

Politiet i Kassel understreger, at der bliver brug for hjælp i lang tid fremover. Frivillige opfordres derfor til at hjælpe på et senere tidspunkt.

Oversvømmelserne har blandt andet sendt debatten om klimaforandringer højt op på dagsordenen i Tyskland forud for parlamentsvalget den 26. september. Her ender forbundskansler Angela Merkels 16-årige styre.

Annonce

Ifølge eksperter fører global opvarmning til hyppigere og mere voldsomme oversvømmelser, fordi varmere luft kan indeholde mere vand.

Også Belgien har været hårdt ramt af de store oversvømmelser. Her er i alt 36 personer bekræftet omkommet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

AF: JOHN WENNERWALD

Anonym og fortrolighed 14. september 2021 kl. 22.36

Annonce

ANNONCE