Højesteret i USA baner vej for sjælden henrettelse af kvinde

Højesteret i USA har omstødt en afgørelse fra en dommer i delstaten Indiana, der tirsdag satte en midlertidig stopper for den første føderale henrettelse af en kvinde i USA i knap 70 år.

Dermed er vejen banet for, at justitsministeriet kan gennemføre henrettelsen af 52-årige Lisa Montgomery, som læger siger er hjerneskadet og psykisk syg.

Afgørelsen kom lige efter midnat onsdag lokal tid.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Lisa Montgomery stod til at modtage en dødelig indsprøjtning tirsdag aften lokal tid i Indiana.

Men i sidste øjeblik mandag fastslog dommer James Hanlon, at kvindens mentale tilstand gør, at hun ikke forstår, hvorfor hun skal henrettes.

Derfor blev det besluttet, at hun skal til en høring, hvor der på ny skal tages stilling til henrettelsen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Men dommer James Hanlons er altså nu blevet underkendt, skriver AP.

Montgomery har været fængslet i 16 år, efter at hun dræbte en gravid kvinde i byen Skidmore i delstaten Missouri i december 2004 for at stjæle kvindens foster.

Montgomerys advokater har argumenteret for, at netop hendes mentale tilstand burde hindre en henrettelse.

De siger, at hun er født med en hjerneskade og har været igennem et liv med voldsomt misbrug, før hun begik forbrydelsen.

Montgomery kunne ikke selv blive gravid. I 2004 fandt hun det gravide offer - den 23-årige hundeavler Bobbie Jo Stinnett - online.

Montgomery tog derefter til den gravide kvindes hjem under dække af at ville købe en hundehvalp. Men i stedet dræbte hun den gravide kvinde og skar babyen ud af kvindens mave.

I 2007 blev hun dømt for sine forbrydelser.

Lisa Montgomery er den eneste kvinde på dødsgangen i USA og bliver den første kvinde til at blive henrettet via det føderale retssystem siden 1953.

Præsident Donald Trumps administration genoptog i juli sidste år føderale henrettelser efter en pause i USA på 17 år.

I løbet af de 17 år har der ganske vist været mange henrettelser på amerikansk jord.

Men hver gang har det været en enkelt delstat, der stod for det. 28 af de 50 stater i USA har stadig dødsstraf. I hvert fald på papiret, men ikke alle i praksis.

Delstaternes retssystemer håndterer de fleste lovbrud i USA. Men det fælles, føderale system i USA tager i nogle tilfælde over ved særligt alvorlig kriminalitet.