Ikke alle indiske skolebørn har adgang til onlineundervisning, og det forsøger organisation at råde bod på.
Der var ingen lærere og kun en stemme fra en højttaler at høre, da en gruppe skolebørn i et fjerntliggende landdistrikt i Indien for første gang i flere måneder vendte tilbage til undervisningen.
Siddende på et lergulv i en træhytte i landsbyen Dandwal sang børnene rim og svarede på de indtalte spørgsmål, der lød fra højttaleren.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der i sidste uge fulgte de frivillige, som har fundet på den usædvanlige måde at undervise på.
Mens mange børn i de indiske byer under udbruddet af coronavirus har været i stand til vedligeholde deres skolegang via internettet, så er det måneder siden, at børnene i Dandwal og lignende små samfund har åbnet en bog.
Onlineundervisning er ikke en mulighed på grund af dårlige telenetværk og hyppige strømudfald.
- Jeg elsker at få undervisning med Bror Højttaler, siger den 11-årig pige Jyoti efter at have deltaget i en undervisningstime.
Børnene har givet højttaleren kælenavnene Bror og Søster.
Højttaleren bliver af frivillige fra ngo'en Diganta Swaraj Foundation båret gennem seks landsbyer i Maharashtra-regionen.
Målet er at hjælpe 1000 børn, som siden skolerne blev lukket for fire måneder siden, ikke har fået undervisning.
Og initiativet, der går under navnet Bolki Shaala (den talende skole, red.), er blevet modtaget positivt.
Det fortæller Shraddha Shringarpure, der er leder af Diganta Swaraj Foundation.
- Vi spekulerede på, om børn og deres forældre ville acceptere en højttaler som deres lærer, siger Shraddha Shringarpure, som har lavet udviklingsarbejde i regionens landsbyer i over et årti.
Når højttaleren bliver bragt til en ny landsby, har børn forinden samlet sig på udvalgte steder, hvor de kan holde fysisk afstand.
Typisk er det børn, som er de første i deres familier til at gå i skole. Undervisningen omfatter dele af det obligatoriske pensum samt sociale færdigheder og sproglektioner i engelsk.
- De her børn har ingen vejledning fra deres familier. De må selv klare det, siger Shraddha Shringarpure.
Kvinden Sangeeta Yele fortæller, at hun som andre forældre tilskynder sit barn til at deltage i de mobile klasser i håb om, at det kan få et bedre liv, end hun selv har haft.
- Da skolen lukkede, begyndte min søn at vandre omkring i skovene, siger hun.
- Bolki Shaala er kommet til vores landsby, og nu er min søn begyndt at studere. Jeg er lykkelig. Det giver mig glæde, at min søn nu kan synge sange og fortælle historier.