cookie-og-privatlivspolitik
Mediemogulen Jimmy Lai, som blev anholdt for at kritisere det kinesiske styre i Hongkong, opfordrer til "tålmodig" kamp for demokrati. Lai er blevet løsladt mod kaution, efter at han blev anholdt på baggrund af en ny omstridt national sikkerhedslov. (Arkivfoto)
Mediemogulen Jimmy Lai, som blev anholdt for at kritisere det kinesiske styre i Hongkong, opfordrer til "tålmodig" kamp for demokrati. Lai er blevet løsladt mod kaution, efter at han blev anholdt på baggrund af en ny omstridt national sikkerhedslov. (Arkivfoto)
Foto: Tyrone Siu/Reuters

Udland

Hongkong-milliardær håber på tålmodig kamp for demokrati

Mediemogul er blevet løsladt mod kaution. Han blev anholdt på baggrund af en ny omstridt sikkerhedslov.




13. august 2020 kl. 09:13 Af Ritzau

Annonce

Mediemogulen Jimmy Lai, som blev anholdt for at kritisere det kinesiske styre i Hongkong, opfordrer til "tålmodig" kamp for demokrati.

Lai er blevet løsladt mod kaution, efter at han blev anholdt på baggrund af en ny omstridt national sikkerhedslov.

Lai er en markant tilhænger af demokratibevægelsen i Hongkong.

Han blev mandag anholdt, fordi han var mistænkt for at samarbejde med udenlandske magter. Politiet foretog ved anholdelsen razziaer i redaktionslokalerne på hans tabloidavis Apple Daily.

Lai blev onsdag tiljublet af tilhængere, som råbte slagord om, at de vil "kæmpe til det sidste".

I et pressemøde på Twitter, #LiveChatWithJimmy, takkede Lai for opbakningen og sagde, at politiets razziaer var i dyb modstrid med Hongkong-indbyggernes tro på vidtrækkende frihedsrettigheder, hvilket han sammenlignede med ilt.

- Ilten bliver tyndere, og vi gisper alle. Men når vi gisper, så har vi stadig tanke for hinanden og vi bliver ved med at gøre modstand, og vi bliver ved med at kæmpe for vort retssamfund og vor frihed.

Lai, som Kina kalder en "forræder", blev anholdt på baggrund af den nye sikkerhedslov, som blev indført 30. juni som reaktion på et år med vedholdende demonstrationer for demokrati i den tidligere britiske kronkoloni.

Hongkong blev givet tilbage til Kina i henhold til en international aftale om "et land, to systemer", hvilket indebærer, at det tidligere britiske territorium skal bevare et udstrakt selvstyre.

Demokratibevægelsen frygter, at Kina med sikkerhedsloven har undergravet aftalen om selvstyre og frihedsrettigheder.

Lai siger, at det er nødvendigt at væbne sig med tålmodighed:

- Vi kan ikke være radikale. Vi kan ikke konfrontere dem ansigt til ansigt, fordi vi er som et æg, og de er som en høj mur. Vi må være fleksible, innovative og tålmodige, men vedholdende.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

AF: HENNING ABILDGAARD

Hastværk med… 15. september 2020 kl. 21.07

AF: JOHN WENNERWALD

Det skal være nemt at være syg 13. september 2020 kl. 22.19

Annonce