cookie-og-privatlivspolitik
Indiske fans foran det omdøbte circketstadion i Ahmedabad, hvor Indien onsdag spillede testmactch mod England. Det hedder nu Narendra Modi Stadion og kan rumme 132.000 tilskuere.

2

Billeder

Indiske fans foran det omdøbte circketstadion i Ahmedabad, hvor Indien onsdag spillede testmactch mod England. Det hedder nu Narendra Modi Stadion og kan rumme 132.000 tilskuere.
Foto: Amit Dave/Reuters

Udland

Indiens premierminister opkalder kæmpestadion efter sig selv

Cricketstadion til 132.000 tilskuere omdøbes. Frihedshelts navn fjernes og erstattes med premierministerens.




26. februar 2021 kl. 11:37 Af Ritzau

Indiens premierminister, Narendra Modi, lader verdens største cricketstadion opkalde efter sig selv, skriver avisen Financial Times. Det hedder nu Narendra Modi Stadion.

Det er usædvanligt, at en nulevende og aktiv politiker på den måde forsøger at sætte sit eget aftryk.

Ifølge avisen er Modi opsat på at fremstå som den mest transformerende og magtfulde premierminister, som Indien har haft i mange årtier.

- Det er ret forbløffende, siger Ronjoy Sen fra universitetet i Singapore. Han er forfatter til en bog om sport i Indien.

- Det er efter min erindring første gang, at en nulevende indisk premierminister har opkaldt et stadion efter sig selv, siger han.

Annonce

Det grandiose stadion blev onsdag indviet med det nye navn, da Indien og England mødte hinanden i en cricketmatch i Ahmedabad i Gujarat, Modis hjemstat. Anlægget er blevet renoveret for 675 millioner kroner.

Det var på dette stadion, at Modi sidste år tog imod Donald Trump, da den amerikanske præsident besøgte landet.

Ifølge nyhedsbureauet dpa kan stadion rumme 132.000 tilskuere. Cricket er nationalsporten i Indien.

Modi havde allerede, da han var førsteminister i Gujarat, haft planer om at omdøbe sportsarenaen.

- Vi har besluttet at navngive stadion efter landets premierminister. Det var Modis drømmeprojekt, sagde indenrigsministeren i Gujarat, Amit Shah, ved indvielsen onsdag.

Annonce

Stadion var allerede opkaldt efter en berømt inder. Nemlig Sardar Vallabhhai Patel. Han var en frihedshelt i forbindelse med Indiens uafhængighed fra Storbritannien i 1947.

Det største oppositionsparti i Indien, Kongrespartiet, kalder omdøbningen af stadion for "storhedsvanvid" og en "fornærmelse" over for Patels minde.

Modi er kendt for sit forsøg på at liberalisere Indiens økonomi, med blandede resultater. Han er både hjemme og ude blevet kritiseret for at føre en hindunationalistisk politik. Knap 13 procent af de 1,3 milliarder indere er muslimer.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

AF: TOM AHLQVIST

Venstre kan man stole på! 17. april 2021 kl. 15.44

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

Annonce

ANNONCE