Annonce
Udland

Iran tilbageholder 17 påståede CIA-spioner

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, afviser at kommentere melding fra Iran, der siger, at 17 efterretningsfolk fra CIA er tilbageholdt i landet. Pompeo påpeger dog, at "det iranske regime har en lang historie med at lyve". Foto: Jose Cabezas/Reuters

Flere CIA-efterretningsfolk er ifølge iransk ministerium blevet dømt til døden, skriver lokalt nyhedsbureau.

Det iranske efterretningsministerium oplyser, at en gruppe efterretningsfolk fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA er tilbageholdt i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der citerer lokale medier.

Statsligt tv citerer ministeriet for meldinger om, at et netværk af spioner er blevet ødelagt, og at 17 personer er tilbageholdt.

Her fremgår det, at de identificerede personer besad følsomme og vigtige job, hvor de indsamlede hemmeligstemplet information.

Det drejer sig angiveligt om stillinger i den private sektor, hvor de arbejdede med emner som økonomi, infrastruktur, militær og teknologi.

Flere af de anholdte skal være dømt til døden, skriver det iranske nyhedsbureau Fars, der citerer en højtstående embedsmand fra ministeriet.

USA's præsident, Donald Trump, afviser blankt de iranske meldinger om, at 17 påståede CIA-spioner skulle være pågrebet. Det er "bare flere løgne og propaganda" fra Iran, lyder det fra ham.

- Meldingen om, at Iran har fanget CIA-spioner, er totalt falsk. Nul sandhed, skriver præsidenten på Twitter.

Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, siger, at han ikke direkte kan kommentere meldinger om, at Iran har tilbageholdt efterretningsfolk fra CIA, men han udtaler:

- Det iranske regime har en lang historie med at lyve, siger han i et interview med Fox News ifølge Reuters.

Pompeo hverken be- eller afkræfter, at der er anholdte CIA-ansatte i Irans varetægt.

Ifølge lokale medier blev spionerne anholdt i det iranske kalenderår 2019, der sluttede i marts. Der er ikke yderligere detaljer om anholdelserne.

Udmeldingen kommer i kølvandet på spændinger mellem Iran og Vesten, der begyndte, da USA strammede sanktioner mod landet i begyndelsen af maj.

I sidste uge meddelte Iran, at en britisk tanker blev tilbageholdt i Hormuzstrædet, efter at briterne opbragte et iransk tankskib nær Gibraltar.

Det har vakt stor kritik fra Vesten, hvor Storbritannien overvejer muligheder for at sanktionere Iran.

I juni oplyste Iran, at et større netværk af efterretningsfolk, der arbejdede med cyberspionage, blev tilbageholdt. De hørte også angiveligt til CIA.

Det er umiddelbart ikke klart, hvorvidt de 17 anholdelser er et led i arbejdet med anholdelserne i juni.

Flere iranske nyhedsbureauer skrev også, at Iran i juni henrettede en tidligere ansat i landets forsvarsministerium. Han var ifølge meldingerne dømt ved en militærdomstol for spionage til fordel for CIA i USA.

  • U.S. Secretary of State Mike Pompeo and President of El Salvador Nayib Bukele attend a joint news conference at the Presidential House in San Salvador
    USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, afviser at kommentere melding fra Iran, der siger, at 17 efterretningsfolk fra CIA er tilbageholdt i landet. Pompeo påpeger dog, at "det iranske regime har en lang historie med at lyve". Foto: Jose Cabezas/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen