Annonce
Udland

Irans Revolutionsgarde beslaglægger britisk skib i Golfen

Den svenskejede olietanker "Stena Impero", der er indregistreret i London, Storbritannien, er tilsyneladende blevet beslaglagt af Irans Revolutionsgarde. (Arkivfoto) Foto: Handout./Reuters

Storbritanniens udenrigsminister kalder tilbageholdelsen af to britiske skibe i Hormuzstrædet "uacceptabel".

Irans Revolutionsgarde oplyser, at den fredag har beslaglagt et britisk skib i det højspændte område ved Hormuzstrædet.

Der er tale om den svenskejede olietanker "Stena Impero", der er indregistreret i London, Storbritannien.

Tankeren, der var på vej til Saudi-Arabien, skal ifølge Irans Revolutionsgarde have overtrådt internationale søfartsregler.

"Stena Imperos" ejer, svenske Stena Bulk, oplyser, at skibet befandt sig i internationalt farvand, da det blev standset. Efterfølgende skal skibet have ændret kurs mod den iranske ø Qeshm, der ligger i Hormuzstrædet.

Ifølge den britiske avis The Guardian har Irans Revolutionsgarde en militærbase på Qeshm.

Stena Bulk og herunder selskabet Northern Marine, der står for driften af skibet, oplyste tidligere fredag, at man "i øjeblikket ikke kan komme i kontakt med skibet".

Ifølge Northern Marine blev skibet mødt af både små skibe og helikoptere, da det blev tilbageholdt i Hormuzstrædet.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Northern Marine oplyser, at der var 23 personer om bord på skibet. De 23 besætningsmedlemmer er fra Indien, Rusland, Letland og Filippinerne.

"Stena Impero" er blevet ført til den iranske havneby Bandar Abbas, oplyser Irans Revolutionsgarde lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Irans Revolutionsgarde var det britiske skib involveret i en ulykke med en iransk fiskebåd, før det blev beslaglagt.

Det oplyses videre, at alle 23 besætningsmedlemmer fortsat er om bord på skibet. Og der skal de blive, indtil en undersøgelse har fundet sted.

Der er lørdag morgen ingen meldinger om tilskadekomne.

Kort tid efter beslaglæggelsen af "Stena Impero" kom der meldinger om, at endnu et skib var blevet standset. Denne gang skulle der være tale om den britiske olietanker "Mesdar", der sejler under liberisk flag.

Efter at have fået en advarsel fik "Mesdar" dog lov til at sejle videre.

Storbritanniens udenrigsminister, Jeremy Hunt, fordømmer ifølge nyhedsbureauet AFP beslaglæggelsen af de to britiske skibe i Golfen og kalder hændelsen for "uacceptabel".

Aktionen mod "Stena Impero" kommer, ikke længe efter at briterne 4. juli tilbageholdt et iransk skib ved Gibraltar. De mistænker, at skibet ville trodse EU-sanktioner ved at fragte olie til Syrien.

Den påstand har Iran flere gange afvist og forlangt, at skibet bliver frigivet.

Højesteret i Gibraltar udstedte fredag en tilladelse til at tilbageholde det iranske tankskib i yderligere 30 dage indtil 15. august.

Fredagens beslaglæggelse er den seneste optrapning af en særdeles højspændt situation i området ved Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten.

Torsdag forlød det, at Iran havde tilbageholdt et skib fra De Forenede Arabiske Emirater. Og senere meddelte USA, at man havde skudt en iransk drone ned i området. Det er fredag blevet afvist af Iran.

For cirka en måned siden - den 20. juni - skød Iran en militærdrone fra USA ned over netop Hormuzstrædet. Det skete med et iransk jord-til-luftmissil.

Kort forinden havde USA beskyldt Iran for at angribe to tankskibe i området. Også det blev afvist af iranerne.

Området ved Den Persiske Golf er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport.

Omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler ifølge erhvervsmediet Bloomberg fra Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet og via Omanbugten ud på Det Arabiske Hav og videre til resten af verden.

  • The Stena Impero, a British-flagged vessel owned by Stena Bulk
    Den svenskejede olietanker "Stena Impero", der er indregistreret i London, Storbritannien, er tilsyneladende blevet beslaglagt af Irans Revolutionsgarde. (Arkivfoto) Foto: Handout./Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd