Annonce
Udland

Irerne må maksimalt bevæge sig fem kilometer hjemmefra

Premierminister Micheál Martin talte mandag aften til nationen fra regeringsbygningerne i Dublin. Foto: Julien Behal/Ritzau Scanpix

Pubber må lukke, og folk skal bevæge sig inden for fem kilometer af deres hjem, lyder nye irske restriktioner.

Irland vil indføre nogle af Europas strengeste coronarestriktioner efter en stigning i antallet af smittede.

Det meddeler myndighederne mandag aften.

Under de nye restriktioner lukker man ikke-essentielle butikker og begrænser pubber og restauranter til takeaway.

Derudover må indbyggere ikke rejse længere væk end fem kilometer hjemmefra.

Irland havde en af Europas hårdeste nedlukninger under den første stigning i antallet af smittede tilbage i foråret.

Landet har løbende strammet diverse restriktioner og tiltag i løbet af de seneste uger, mens smittetallet er steget.

I modsætning til under den første nedlukning vil skoler og en række brancher, der vurderes som afgørende, få lov at forblive åbne. Det gælder blandt andet byggeriet.

Premierminister Micheál Martin forklarer, at Irland er rykket til det højeste restriktionsniveau i landet, niveau 5.

- I forsøget på at holde virusset nede har vi allerede indført det, der sandsynligvis er Europas strengeste regime, siger han.

- Regeringen vurderer, at der er en reel risiko for, at situationen kan blive meget alvorlig inden for de kommende uger.

Lande som Frankrig, Belgien og Holland, der også kæmper med høje smittetal, har lukket barer og restauranter og indført udgangsforbud om natten.

Ingen af dem har dog så strenge rejserestriktioner inden for landets grænser som Irland.

I det hårdere ramte Nordirland har skoler været lukket i to uger og restauranter i fire. Men de fleste butikker har fortsat lov at have åbent.

I Wales er folk blevet bedt om at blive hjemme i en nedlukning, der som udgangspunkt skal vare to uger.

Søndag slog Irland sin egen rekord for antal smittede på en dag. Det var femte dag ud af ni dage, at det skete.

Landet har de 12.-højeste smittetal blandt 31 lande, som løbende overvåges af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse.

  • IRELAND-HEALTH-DIPLOMACY-VIRUS
    Premierminister Micheál Martin talte mandag aften til nationen fra regeringsbygningerne i Dublin. Foto: Julien Behal/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene