cookie-og-privatlivspolitik
Eksplosioner lyser nattehimlen op over bygninger i Gaza City onsdag efter nye israelske luftangreb.
Eksplosioner lyser nattehimlen op over bygninger i Gaza City onsdag efter nye israelske luftangreb.
Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix

Udland

Israel retter første angreb mod Gaza siden våbenhvile

Set i lyset af de fortsatte terrorhandlinger fra Gaza er Israel klar til fornyet kamp, meddeler militæret.




16. juni 2021 kl. 00:47 Af Ritzau

Israel har rettet nye luftangreb mod "militærposter tilhørende Hamas" i henholdsvis Gaza City og den sydlige by Khan Younis.

Det sker som svar på ballonbomber, som militante palæstinensere ifølge israelerne har sendt ind over grænsen til det sydlige Israel.

Ballonbomberne var angiveligt skyld i, at der blev antændt 20 brande på flere åbne marker nær grænsen til Gaza.

Det oplyser det israelske militær natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ballonbomber er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Annonce

I en erklæring udtaler militæret, at det er "forberedt på alle scenarier, herunder fornyet kamp set i lyset af de fortsatte terrorhandlinger fra Gaza".

En talsmand for Hamas bekræfter ifølge Reuters de israelske angreb og siger, at palæstinenserne fortsat vil bestræbe sig på at udvise "modig modstandskraft og forsvare deres rettigheder og hellige steder" i Jerusalem.

Det står ikke umiddelbart klart, om der er døde eller sårede efter de israelske luftangreb.

Angrebene er de første af deres slags, siden en våbenhvile mellem de stridende parter trådte i kraft 21. maj efter 11 dages krigshandlinger, hvor hundredvis af mennesker blev dræbt.

Her blev 260 palæstinensere og 13 israelere dræbt.

Annonce

Angrebene natten til onsdag kommer i kølvandet på en israelsk nationalistisk march i Østjerusalem tirsdag, hvor flere end 1000 ultranationalistiske demonstranter med israelske flag strømmede ind i Jerusalems gamle bydel.

Midt i en i forvejen højspændt tid indsatte politiet vejblokader og affyrede gummikugler for at fjerne palæstinensere fra ruten.

Læger oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at 33 palæstinensere blev kvæstet.

Imens oplyser det israelske politi, at to politibetjente blev såret, mens 17 personer blev anholdt.

Tirsdagens march kommer, blot dagen efter at Israel mandag tog hul på en ny politisk epoke med den nationalistiske Naftali Bennett i spidsen for en skrøbelig koalitionsregering.

Annonce

Bennett skal lede regeringen i to år. Herefter skal han afløses af midterpolitikeren Yair Lapid, der har været en drivkraft i at samle en koalition af otte partier for at vippe Benjamin Netanyahu af magten.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

AF: KENNETH WINTHER

Storstrøm Fængsel bløder... 03. juli 2021 kl. 09.56

Annonce

ANNONCE