Annonce
Udland

Italiens premierminister beder om sin afsked hos præsidenten

Italiens premierminister hyldes af medlemmer af regeringen for sin beslutning om at træde tilbage. Til venstre siddende indenrigsminister Matteo Salvini, der udløste regeringskrisen. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix

Giuseppe Conte har fået nok af indenrigsminister Salvini og beskylder ham for at have skabt politisk krise.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, har tirsdag aften indgivet sin begæring om at træde tilbage til præsident Sergio Mattarella, skriver AP.

Det sker efter en tale i senatet, hvor Conte gik skarpt i rette med indenrigsminister Matteo Salvini og hans højreorienterede parti, Liga.

Han beskyldte dem for at underløbe regeringen.

Præsidenten har bedt Conte om at fortsætte som leder af et forretningsministerium.

- Det er uansvarligt at skabe en forfatningskrise midt i august, sagde Conte i sin tale i Senatet direkte henvendt til Salvini.

Salvini har stillet en mistillidsdagsorden til sin egen regering.

- Jeg afslutter eksperimentet med denne regering lige her. Jeg vil gå til republikkens præsident for at fortælle ham om min tilbagetræden, sagde Conte i sin timelange tale.

Salvinis højreradikale parti, Liga, står i meningsmålingerne til en stor sejr, og politiske iagttagere ser det som grunden til, at Salvini har udløst en regeringskrise. Han vil indkassere gevinsten ved et hurtigt valg.

Den nuværende regering består af Liga og den antiautoritære Femstjernebevægelse, der er dobbelt så stor som Salvinis parti.

Men i målingerne er rollerne byttet om. Hvis der var valg, ville Salvini være tæt på at kunne styre alene som premierminister.

- Det viser de personlige og partimæssige interesser, konstaterede Conte på senatets talerstol.

Salvini erklærede 8. august, at han havde mistet tilliden til regeringen og bebudede en mistillidsdagsorden.

Det er præsident Mattarella - og ham alene - der bestemmer, om der skal udskrives valg. Det er langtfra sikkert.

Italienske medier har beskrevet, at der har været kontakt mellem Femstjernebevægelsen og Det Demokratiske Parti - det tidligere socialdemokratiske regeringsparti. Det har handlet om et eventuelt samarbejde i regering.

Den vigtigste opgave for en sådan regering er at holde Salvini og Liga uden for indflydelse.

Salvini har især slået sig op på en hård linje over for migranter og angreb på EU.

  • ITALY-POLITICS-GOVERNMENT-CRISIS
    Italiens premierminister hyldes af medlemmer af regeringen for sin beslutning om at træde tilbage. Til venstre siddende indenrigsminister Matteo Salvini, der udløste regeringskrisen. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter 28 år: Henrik må lukke sit livsværk

Guldborgsund

Lokal historiker: - Det er en katastrofe

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Guldborgsund

Rosa fra Lolland så Børsen-spiret falde: - Det er helt vanvittigt

Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annonce
Annonce
112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder