cookie-og-privatlivspolitik
Japans premierminister, Shinzo Abe, skal mødes med Donald Trump, inden den amerikanske præsident i maj står ansigt til ansigt med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.
Japans premierminister, Shinzo Abe, skal mødes med Donald Trump, inden den amerikanske præsident i maj står ansigt til ansigt med den nordkoreanske leder, Kim Jong-un.
Foto: Scanpix/Kazuhiro Nogi/arkiv

Udland

Japan hylder diplomatisk tøvejr mellem USA og Nordkorea

Den japanske premierminister, Shinzo Abe, glæder sig over, at Kim Jong-un og Donald Trump skal mødes i maj.




09. marts 2018 kl. 03:35 Af /ritzau/AFP

Annonce

Japans premierminister, Shinzo Abe, glæder sig over, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og USA's præsident, Donald Trump, skal stå ansigt til ansigt på et møde senest i maj.

- Jeg sætter stor pris på Nordkoreas ændrede kurs, og at landet vil indlede forhandlinger om en afrustning af atomprogrammet, siger Shinzo Abe.

Sydkoreas nationale sikkerhedsrådgiver, Chung Eui-yong, oplyste torsdag aften amerikansk tid, at Kim Jong-un havde inviteret Donald Trump til et møde.

Det Hvide Hus bekræftede senere, at præsidenten havde accepteret invitationen. Det præcise tidspunkt og sted for mødet vil blive aftalt på et senere tidspunkt, lød det fra Det Hvide Hus.

Japan har foreløbig forholdt sig skeptisk over for de seneste tegn på en optøning i det anspændte forhold mellem Nordkorea og dets fjender.

Shinzo Abe sagde torsdag, at "samtaler for samtalernes skyld er meningsløse".

Fredag lød han dog optimistisk i sin reaktion på nyheden om mødet mellem Donald Trump og Kim Jong-un.

Han kalder det et resultat af "samarbejde mellem Japan, USA og Sydkorea, der har fastholdt presset mod Nordkorea".

- Vi vil fortsætte med at lægge maksimalt pres (på Nordkorea, red.), indtil styret tager konkrete initiativer mod en afrustning af atomprogrammet, der er permanente, verificerbare og uafvendelige, siger Abe.

Den japanske premierminister tilføjer, at han har talt med Donald Trump. De to er blevet enige om at mødes i Washington i løbet af april.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Regeringen giver ingen julegaver 16. december 2018 kl. 22.26

AF: CONNI NIS-HANSEN

Snigmord på offentlig… 16. december 2018 kl. 12.07

AF: ANDREAS ELLEBY

Lolland bank ingen selv indsigt 14. december 2018 kl. 06.06

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

Annonce