cookie-og-privatlivspolitik
Japan's Prime Minister Shinzo Abe, EU Commission President Jean-Claude Juncker and EU Council President Donald Tusk hold a joint news conference in Brussels, Belgium April 25, 2019. REUTERS/Francois Lenoir
Japan's Prime Minister Shinzo Abe, EU Commission President Jean-Claude Juncker and EU Council President Donald Tusk hold a joint news conference in Brussels, Belgium April 25, 2019. REUTERS/Francois Lenoir
Foto: François Lenoir/Reuters

Udland

Japans Abe krydser fingre for problemfri britisk skilsmisse

Det er afgørende for Japans virksomheder at få klarhed om Storbritanniens afsked med EU, siger Shinzo Abe.




25. april 2019 kl. 20:09

Annonce

Japan håber fremover at fastholde et tæt handelssamarbejde med både EU og Storbritannien, og det er afgørende, at parterne undgår en papirløs skilsmisse.

Det er budskabet fra Japans premierminister, Shinzo Abe, torsdag på et topmøde med EU i Bruxelles.

- Vi byder det velkommen, at man har lavet en aftale, så man undgår et aftaleløst brexit, siger Shinzo Abe.

- Et aftaleløst brexit skal med alle midler forhindres, tilføjer han.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, og EU's øvrige stats- og regeringschefer blev på et topmøde tidligere i april enige om - indtil videre - at udskyde brexit til 31. oktober.

Forudsigelighed og transparens har stor betydning for de japanske virksomheder. Storbritannien har været en port til EU for Japan, erkender han.

Skal det fortsætte, er klarhed om det fremtidige forhold nødvendig.

- Vi håber virkelig, at de (japanske virksomheder, red.) kan fortsætte deres forretninger i Storbritannien. Det er sandt, at det har været en port til Europa. Et problemfrit brexit er, hvad vi håber på, siger Abe.

Premierministeren har på topmødet torsdag talt med EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om blandt andet brexit.

De har også talt om international handel, og så har de evalueret implementeringen af en handelsaftale mellem Japan og EU, som tidligere på året trådte i kraft.

Det er verdens største handelsaftale til dato.

EU og Japan blev på topmødet enige om at styrke samarbejdet yderligere. Parterne har fokus på databeskyttelse, transport og en sikkerhedsaftale om civil luftfart, som parterne ønsker underskrevet i år.

Desuden lægges der vægt på bekæmpelse af klimaforandringer.

Japan og EU vil, hedder det i en fælles erklæring, sikre, at løfterne i FN-klimaaftalen fra Paris i 2015 holdes.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

Annonce