cookie-og-privatlivspolitik
På sin dag nummer to som præsident har Joe Biden bestluttet at beholde Christopher Wray som FBI-direktør.
På sin dag nummer to som præsident har Joe Biden bestluttet at beholde Christopher Wray som FBI-direktør.
Foto: Jonathan Ernst/Reuters

Udland

Joe Biden beholder Trumps valg af FBI-direktør

Christopher Wray blev udpeget af Donald Trump som FBI-direktør, men forholdet mellem de to var ikke godt.




22. januar 2021 kl. 00:32 Af Ritzau

Annonce

Præsident Joe Biden har bedt Christopher Wray om at blive som direktør for det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Det melder Det Hvide Hus torsdag.

Wray blev udpeget af den tidligere republikanske præsident Donald Trump, men han mødte Trumps vrede, da han ikke ville bakke op om Trumps påstande om valgsvindel.

Direktører for FBI udpeges til en tiårig periode. Wray har seks år tilbage af sin periode.

Talskvinde for Det Hvide Hus, Jen Psaki, bekræfter på Twitter, at Biden "har til hensigt at beholde FBI-direktør Wray på posten, og at han har tillid til det arbejde, han udfører".

Annonce

Bidens beslutning om at beholde Wray bliver hilst velkommen af den demokratiske udvalgsformand Adam Schiff, der har været udtalt kritiker af Trumps håndtering af efterretningsproblemer.

- Christopher Wray blev FBI-direktør i en tid med enorm uro i landet, og han har tjent os med en stor professionalisme og integritet. Jeg er glad for at se, at præsident Biden har til hensigt at beholde ham, siger Schiff.

Han tilføjer, at han ser frem til at arbejde sammen med Wray om analyser af "efterretnings- og sikkerhedssvigt, der førte til angrebet mod Kongressen den 6. januar".

Meldingen om at beholde Wray som direktør kommer på Bidens anden dag som præsident, hvor Bidens nominerede transportminister, Pete Buttigieg, også skal til høring i Senatets handelsudvalg.

Hvis Buttigieg bliver bekræftet som minister, bliver han den første åbne homoseksuelle minister i en amerikansk regering.

Annonce

Hans nominering ser ud til at have støtte fra begge parter.

Torsdag ser Repræsentanternes Hus også på Bidens nominering af forsvarsminister, Lloyd Austin.

Indtil videre er det kun en af Bidens nominerede, der er blevet endeligt bekræftet af Senatet, nemlig direktøren for USA's nationale efterretningstjeneste, Avril Haines.

De kommende dage forventes afstemninger om Bidens nominerede til skatteminister og indenrigsminister.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Historisk bymidte i Maribo… 04. marts 2021 kl. 21.37

AF: SØREN LEVIN BØCKHAUS THORMANN

Roses skal, dem der roses bør 04. marts 2021 kl. 11.30

AF: PERNILLE KRUSE PEDERSEN

Haveæstetik er vejen frem 03. marts 2021 kl. 19.31

AF: MARTIN WOUTERS

præsentation fra formanden… 03. marts 2021 kl. 09.45

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov igen 02. marts 2021 kl. 14.07

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov 01. marts 2021 kl. 11.48

Annonce

ANNONCE