Annonce
Udland

Journalist er dræbt i voldelige optøjer i Nordirland

Politiet har afspærret det sted i byen Derry i Nordirland, hvor den 29-årige journalist Lyra McKee blev dræbt. Politiet betragter det som en terrorhændelse. Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix

Byen Derry var torsdag aften ramt af voldelige optøjer mellem uromagere og politi. En kvinde er skuddræbt.

En 29-årig kvindelig journalist er blevet dræbt i forbindelse med voldelige optøjer i den nordirske by Derry sent torsdag.

Det skriver flere medier, herunder BBC og nyhedsbureauet Reuters.

Nordirsk politi efterforsker kvindens død som en "terrorhændelse" og har igangsat en drabsefterforskning.

- Vi kan beklageligvis bekræfte, at en 29 år gammel kvinde er dræbt som følge af en skududveksling i bydelen Creggan, skriver politiinspektør Mark Hamilton på Twitter.

Ifølge det nordirske politi er der tale om journalist Lyra McKee, som blev ramt af en vildfaren kugle under uroligheder.

Optøjerne i Derry begyndte torsdag aften, da flere hætteklædte uromagere begyndte at kaste flasker og sten mod politiet.

Ifølge politimyndigheden kan hovedkræfterne bag urolighederne meget vel være gruppen The New IRA, der de seneste år har fået gamle uroligheder til at blusse op med fornyet kraft.

- Vi er af den opfattelse, at det blev udført af republikanske udbrydere, siger politiinspektør Mark Hamilton.

Omkring midnat eskalerede volden, da der blev kastet brandbomber, såkaldte molotovcocktails, mod flere politibiler i Creggan, der ligger i udkanten af Derry.

Her har nordirsk politi efterfølgende sat ind med bevæbnede urobetjente.

På videooptagelser kan man høre flere skud blive affyret, ligesom man ser biler og affaldscontainere sat i brand.

Avisen The Daily Mirror kan vise billeder af barrikader i flere af byens gader. Også her kastes der genstande mod politiet.

Derrys viceborgmester, Gary Middleton, der er medlem af det nordirske unionistparti DUP, fordømmer hændelsen på Twitter.

- Modbydelige voldshændelser i Creggan i nat. Terroristerne, som er ansvarlige, må fjernes fra vores gader, skriver han.

Optøjerne kommer få dage før en ulovlig demonstration arrangeret af irske republikanere, der ønsker en genforening af Irland og Nordirland. Demonstrationen afholdes mandag.

Det er set før, at denne type optøjer bryder ud i Derry. Sidste år blev der i en lignende situation kastet mere end 70 brandbomber mod politiet, og flere kom til skade.

Derry har historisk været centrum for store spændinger mellem katolske republikanere, der ønsker et tættere forhold til Irland, og protestantiske loyalister, der ønsker at bevare tilknytningen til Storbritannien.

Derry hedder officielt Londonderry, men bliver af de fleste i den primært katolske by kaldt Derry.

  • BRITAIN-NIRELAND-UNREST
    Politiet har afspærret det sted i byen Derry i Nordirland, hvor den 29-årige journalist Lyra McKee blev dræbt. Politiet betragter det som en terrorhændelse. Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL