Annonce
Udland

Kina fyrer op under Cubas eksport af cigarer

Cigarer har været forbundet med Cuba, lige siden Christoffer Columbus i 1492 for første gang sejlede til den caribiske ø og så indfødte ryge sammenrullede tobaksblade. De fineste tobaksplanter kommer fra plantager i provinsen Pinar del Rio, hvor dette foto er fra. Foto: Yamil Lage/Ritzau Scanpix

Cubas mest legendariske eksportvare er et hit i Kina, hvor salget af cigarer i 2018 voksede voldsomt.

Cubas salg af landets legendariske cigarer satte i 2018 rekord.

Det oplyser det delvist statsejede tobaksfirma Habanos mandag.

Omsætningen steg i 2018 med syv procent til 537 millioner dollar (3,54 milliarder kroner, red.). Fremgangen skyldes især stor vækst i Kina.

- Kina har overhalet Frankrig som det næststørste marked for Habanos efter Spanien, siger cigarfirmaets vicepræsident, Jose Maria Lopez Inchaurbe, til nyhedsbureauet AFP.

Salget i Kina voksede i 2018 med 55 procent, oplyser han. Fremgangen for hele det østlige Asien var på ni procent.

Ifølge marketingdirektør Ernesto Gonzalez er fremgangen i 2018 ekstra imponerende i lyset af strammere global lovgivning mod tobaksvarer.

Det franske marked blev ramt af en generel stigning i tobaksafgifter på 17 procent. Det tvang Habanos til at øge sine priser med op til ti procent, oplyser vicepræsident Lopez Inchaurbe.

I modsætning til Europa har Kina ikke strammet lovgivningen for tobaksvarer.

I 2017 voksede Habanos' samlede salg med 12 procent til 500 millioner dollar, hvilket på det tidspunkt også var rekordhøjt.

Som følge af USA's flere årtier lange handelsembargo mod Cuba har Habanos forbud mod at sælge cigarer på det meget lukrative amerikanske marked.

Halvdelen af Habanos er ejet af det spanske tobaksfirma Altadis, som selv er en del af den britiske gigant Imperial Brand.

Håndrullede cigarer fra Cuba anses af mange for at være de fineste i verden.

Habanos har monopol på at fremstille cigarer i landet, og firmaet står blandt andet bag mærker som Cohiba, Montecristo og Partagas.

Cigarer er blandt Cubas største eksportvarer og en af hjørnestenene i landets økonomi, som ellers har det svært.

Ud over den amerikanske embargo er den økonomiske hjælp fra Venezuela, en af den caribiske østats nære allierede, skrumpet ind de seneste år.

Forholdet mellem USA og Cuba blev forbedret i Barack Obama tid som præsident.

Amerikanere fik igen mulighed for at rejse til Cuba, og de havde lov til at tage lige så mange kasser cigarer med tilbage til USA, som de ønskede.

Donald Trump fører ifølge nyhedsbureauet Reuters en noget hårdere linje over for det kommunistiske styre i Cuba. Han har blandt andet indført restriktioner på rejser til landet.

  • FILES-CUBA-TOBACCO
    Cigarer har været forbundet med Cuba, lige siden Christoffer Columbus i 1492 for første gang sejlede til den caribiske ø og så indfødte ryge sammenrullede tobaksblade. De fineste tobaksplanter kommer fra plantager i provinsen Pinar del Rio, hvor dette foto er fra. Foto: Yamil Lage/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken