cookie-og-privatlivspolitik
Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes fredag bilateralt med den kinesiske leder, Xi Jinping, ved en stor konference i Beijing om Kinas globale infrastruktur projekt - Bælt og Vej-initiativet.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes fredag bilateralt med den kinesiske leder, Xi Jinping, ved en stor konference i Beijing om Kinas globale infrastruktur projekt - Bælt og Vej-initiativet.
Foto: Pool/Reuters

Udland

Kina kæmper mod mistro til silkevejsinitiativ

Præsident Vladimir Putin roser det store kinesiske initiativ for at passe perfekt ind i Ruslands planer.




26. april 2019 kl. 10:25 Af /ritzau/AFP

Annonce

Under et massivt sikkerhedsopbud forsøger Kina ved en stort anlagt konference i Beijing at vinde international opbakning til landets ambitiøse initiativ.

Initiativet går under navnet silkevejsinitativet, officielt "Vej og Bælt Projektet", og er historiens største globale udviklingsplan.

Kinas præsident, Xi Jinping, talte fredag til politiske ledere og erhvervsledere fra en lang række lande. Her sagde han, at det globale infrastrukturprojekt vil have "nultolerance" over for korruption.

Han svor samtidig, at Kina vil minimere den gældsrisiko, der er knyttet til projekterne.

Initiativet vil genoprette Silkevejen mellem Kina og Europa via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur.

Projektet er det vigtigste for præsident Xi Jinping.

På konferencen fredag fremsatte han diplomatiske kommentarer til kritik fra navnlig USA og store EU-lande.

I USA er silkevejsprogrammet blevet kendt som Kinas "forfængeligheds-projekt".

Kritikerne siger, at Kina lokker lande med i projekterne ved at tilbyde stærkt tiltrængt infrastruktur, men at det overvejende vil gavne kinesiske selskaber og skade andres landes økonomier med gældsbyrder og miljøproblemer.

Desuden er der bekymring for manglende åbenhed om alle de aftaler, som kineserne håber at indgå.

- Alting bør gennemføres på en gennemskuelig måde, sagde Xi i sin tale til 37 af verdens ledere på det særlige forum, der afsluttes lørdag.

Han understregede samtidig, at Kina tænker i "miljøvenlige, grønne løsninger".

Ruslands præsident, Vladimir Putin, som deltager i konferencen, siger, at det store kinesiske initiativ "passer perfekt med vore planer".

Den russiske leder fremhæver, at samarbejdet i "Den Eurasiatiske Union" i Centralasien går godt i spænd med visionerne i det kinesiske initiativ.

Udtalelserne fra Putin mindsker bekymringen for, at projektet kan føre til spændinger mellem Kina og Rusland i Asien som følge af kinesernes dynamiske ekspansion.

Frihandelssamarbejdet i "Den Eurasiatiske Union" omfatter de tidligere sovjetrepublikker Rusland, Armenien, Hviderusland, Kasakhstan og Kirgistan.

Putin mødtes fredag bilateralt med den kinesiske leder, efter at han torsdag havde et møde i Vladivostok med Nordkoreas Kim Jong-un.

Italiens premierminister, Giuseppe Conte, er i Beijing, og hans land er det første G7-medlem, som er gået ind i "Bælt og Vej Initiativet". Tyskland og Frankrig er mere skeptiske og har kun sendt ministre til konferencen i Beijing.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

Annonce