cookie-og-privatlivspolitik
Det sociale medie Sina Weibo, der er kendt som en kinesisk udgave af Twitter, kommer brugere i møde efter hård kritik af forbud mod homoseksuelt indhold.
Det sociale medie Sina Weibo, der er kendt som en kinesisk udgave af Twitter, kommer brugere i møde efter hård kritik af forbud mod homoseksuelt indhold.
Foto: Reuters/Petar Kujundzic/arkiv

Udland

Kinesisk medie dropper homoforbud efter massiv kritik

En såkaldt "shitstorm" har ramt det kinesiske sociale medie Sina Weibo, der nu dropper homoforbud.




16. april 2018 kl. 16:42 Af /ritzau/

Annonce

Det kinesiske, sociale medie Sina Weibo, populært kaldet "Weibo", har meddelt, at det alligevel ikke vil indføre et kontroversielt forbud mod homoseksuelt indhold.

Det skriver de britiske medier BBC og The Guardian.

Beslutningen er meddelt mandag, efter at det populære kinesiske medie har fået massiv kritik af dets brugere.

Platformen, der er en kinesisk pendant til det sociale medie Twitter, meddelte i fredags, at alle opslag med indhold, der relaterede sig til homoseksualitet, ville blive fjernet.

Ifølge mediet ville man "rydde op" og i tre måneder fjerne alle videoer, tekster og tegninger, der relaterer sig til porno, vold og homoseksualitet.

- Dette er for at sikre et rent, harmonisk samfund og miljø, skrev det sociale medie i en pressemeddelelse ifølge BBC.

Da meddelelsen blev sendt ud, havde Weibo allerede fjernet 50.000 opslag, oplyste mediet.

Brugerne af Sina Weibo svarede igen på oprydningskampagnen ved at bombardere det med beskeder under hashtaggene #iamgay og #iamgaynotapervert - på dansk #jegerhomoseksuel og #jegerhomoseksuelikkepervers.

Mange brugere har mindet mediet om, at homoseksualitet blev afkriminaliseret i kinesisk lovgivning i 1997 og fjernet fra regeringens liste over mentale sygdomme i 2001.

Som reaktion på kritikken fra brugerne oplyser Sina Weibo mandag, at "oprydningskampagnen" ikke længere vil inkludere homoseksuelt indhold.

I stedet vil man kun fjerne pornografisk og voldeligt indhold.

- Tak til alle for diskussionen og jeres forslag, skriver Sina Weibo til brugerne ifølge The Guardian.

Selv om Sina Weibos homoseksuelle brugere mandag har fået oprejsning i sagen, er det generelt svært at være homoseksuel i Kina.

Ifølge en spørgeundersøgelse foretaget af FN i 2016, var kun fem procent af de adspurgte homoseksuelle sprunget ud. Langt de fleste gemmer deres seksualitet eller lever under jorden, skriver The Guardian.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen mangler læger 02. december 2018 kl. 22.45

AF: JOHN WENNERWALD

Danmarks pensionister 25. november 2018 kl. 21.48

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Fluer & Folkeslag 24. november 2018 kl. 22.29

Annonce