Annonce
Udland

Kommissær lover modsvar på muligt handelsangreb fra Trump

- Det er helt uacceptabelt set fra EU's side, siger EU's handelskommissær, Phil Hogan, om USA's undersøgelser, der kan føre til flere handelsrestriktioner, der vil ramme Europa. Foto: Yves Herman/Reuters

EU er parat til resolut handling, hvis USA's seneste undersøgelser af handelsrestriktioner fører til handling.

I EU-Kommissionen grubler man fortsat over, om de seneste handelstrusler fra USA's regering blot skal høres som forsøg på at vinde point i USA, eller om det er en reel trussel, der kræver et modsvar.

EU's handelskommissær, Phil Hogan, har noteret sig meldingerne fra USA's handelsminister, Wilbur Ross, i løbet af foråret, og de bekymrer ham. Ross har iværksat flere såkaldte 232-undersøgelser.

232-undersøgelser henviser til kapitler i USA's handelslov, der giver præsidenten mulighed for at indføre restriktioner mod varer fra udlandet, hvis de vurderes at være en trussel mod USA's sikkerhed.

- Det er helt uacceptabelt set fra EU's side, siger Hogan mandag på en videoforbindelse til Europa-Parlamentets handelsudvalg.

- Vi forstår ikke det antal 232-undersøgelser, som er igangsat i de seneste uger. Måske er det politisk. Måske er det mere reelt, uddyber han.

Det handler om stålprodukter, kraner og transformere.

EU vil "stå og handle sammen", hvis de amerikanske undersøgelser fører til yderligere restriktioner.

Præsident Donald Trump gjorde i 2018 alvor af sine trusler om told på stål og aluminium fra Kina og siden Europa.

Ifølge kommissæren har EU forsøgt at "holde så god en relation til USA under meget vanskelige politiske forhold". Og der er fortsat dialog, forsikrer han.

Parterne har samtidig en langvarig strid om statsstøtte til henholdsvis Airbus i Europa og Boeing i USA. Den har stået på i over 15 år.

For nylig afgjorde Verdenshandelsorganisationen (WTO), at USA har ret til at lægge toldafgift på europæiske varer for 7,5 milliarder dollar, hvilket er 49,4 milliarder danske kroner, på grund af europæisk statsstøtte til Airbus.

EU afventer endnu WTO-panelets dom efter EU's klage over USA's statsstøtte til Boeing, som er verdens største producent af fly.

USA har to gange afvist EU's forslag til et kompromis, fortæller Hogan mandag til udvalget i EU-Parlamentet.

- Bolden ligger på USA's banehalvdel. Vi forsøger at forhandle et udfald til begges fordel på striden om Airbus og Boeing, siger Hogan.

Afgørelsen fra WTO ventes i september. Den er udsat på grund af coronakrisen.

- Jeg vil gerne forsikre om, at vi er parat til at handle beslutsomt og slagkraftigt fra EU's side, hvis ikke vi får det udfald, som vi forventer fra USA, i forhold til konklusionen på den 15 år lange strid, siger Hogan.

Det er ifølge EU-Kommissionen for vanskeligt for EU at forsvare sig i handelskonflikter.

Handelskommissæren appellerer derfor til EU-Parlamentet om at hjælpe med at udbygge EU's værktøjskasse på området, når spørgsmålet skal diskuteres i det kommende halve år under tysk EU-formandskab.

- Vi vil kunne beskytte os mod urimelig handelspraksis. Hvis vi vil kræve gensidighed fra tredjelande som Kina i adgangen til markedet, så har vi brug for disse værktøjer snarest, siger Phil Hogan.

EU forsøger at forhandle om fælles spilleregler. Man mener, at Kinas statsstøttede virksomheder for let kan udkonkurrere europæiske konkurrenter. Omvendt har EU-virksomheder ikke samme adgang i Kina.

  • Phil Hogan
    - Det er helt uacceptabelt set fra EU's side, siger EU's handelskommissær, Phil Hogan, om USA's undersøgelser, der kan føre til flere handelsrestriktioner, der vil ramme Europa. Foto: Yves Herman/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t