cookie-og-privatlivspolitik
Badegæster i Malmø hopper i vandet ved Sundspromenaden og med Øresundsbroen i baggrunden. Danmark har stadig restriktioner for indrejse fra Sverige på grund af den udbredte coronasmitte i landet.
Badegæster i Malmø hopper i vandet ved Sundspromenaden og med Øresundsbroen i baggrunden. Danmark har stadig restriktioner for indrejse fra Sverige på grund af den udbredte coronasmitte i landet.
Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix

Udland

Kommission skal granske Sveriges coronaindsats

Coronakrisen har afsløret brister i det svenske samfund, som vi må lære af, siger statsminister Stefan Löfven.




30. juni 2020 kl. 17:33 Af Ritzau

Annonce

Sverige skal have en kommission, der skal se nærmere på myndighedernes indsats under coronakrisen.

- Denne krise har tydeligt vist brister i vort samfund. Tusindvis af mennesker er døde, og endnu flere sørger over nære og kære familiemedlemmer, venner og bekendte, siger statsminister Stefan Löfven på et pressemøde tirsdag.

- Under de forgangne måneder er det blevet tydeligt, at vi har brug for fortsat at ruste Sverige og samfundet. Vi skal lære af dette coronaforår, siger han ifølge tv-stationen SVT.

Kommissionen skal vurdere håndteringen af krisen og udarbejde anbefalinger til fremtidige kriser.

På spørgsmålet om, hvorvidt kommissionen skal se på, om regeringen har et ansvar for de indtil videre 5333 dødsfald blandt coronasmittede, svarer Stefan Löfven:

- Vi vil have en sandhed frem. Meningen er, at vi skal lære noget af det her.

Juristen Mats Melin, der blandt andet har en fortid som chefombudsmand, er formand for kommissionen.

- Mit indtryk er, at der i stigende grad er sat spørgsmålstegn ved samfundets evne til at håndtere kriser, siger Melin på pressemødet, hvor han er med på en videoforbindelse.

Han tilføjer, at han er beæret over at have fået ansvaret for at lede den uafhængige kommission.

- Det er et vigtigt arbejde for at kunne lære noget og stå bedre rustede i den næste krise i samfundet, en pandemi eller noget andet, siger juristen.

Kommissionen skal have en endelig rapport klar senest 28. februar 2021. Den første delrapport skal dog være klar til efteråret. Den skal have fokus på indsatsen i ældreomsorgen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God og sikker sommerferie! 12. juli 2020 kl. 22.42

AF: KENNETH WINTHER

Katastrofe kurs 12. juli 2020 kl. 22.03

AF: TOM AHLQVIST

Det Falsterske Diges holdbarhed 12. juli 2020 kl. 20.57

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

Annonce