Annonce
Udland

Kongresmedlemmer vil have Trumps eksrådgiver dømt for foragt

Efter en afstemning i Repræsentanternes Hus torsdag lokal tid er Steve Bannon et skridt nærmere at blive sigtet for at have udvist foragt for Kongressen. (Arkivfoto) Foto: Andrew Kelly/Reuters

Repræsentanternes Hus vil sigte Steve Bannon for foragt for Kongressen for at nægte at vidne om kongresuro.

Repræsentanternes Hus i USA stemmer torsdag aften dansk tid for, at Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon har udvist foragt for Kongressen.

Det sker ifølge nyhedsbureauet Reuters med stemmerne 229 mod 202. Ni republikanere stemmer ja.

Det sker, efter at Bannon torsdag i sidste uge udeblev fra en høring i et kongresudvalg, hvor han skulle vidne om et stormløb på Kongressen 6. januar.

Bannon var indkaldt som vidne af det udvalg, der undersøger de voldsomme begivenheder den dag, hvor flere tusinder Trump-tilhængere var på gaden i Washington. Ifølge radiostationen NPR er der rejst sigtelser mod over 650 individer, der trængte ind i selve kongresbygningen.

Via sin advokat havde Bannon på forhånd meddelt, at han ikke ville svare på spørgsmål.

Med anbefalingen fra Repræsentanternes Hus om at rejse sigtelse mod Steve Bannon går sagen nu videre til det amerikanske justitsministerium.

Her skal justitsminister Merrick Garland træffe den endelige beslutning om, hvorvidt der skal rejses formel tiltale.

Hvis Bannon i sidste ende findes skyldig i at have udvist foragt for Kongressen, risikerer han fængsel i op til et år eller en bøde.

Den tidligere præsident Donald Trump har gentagne gange forsøgt at blokere for udvalgets undersøgelse af optøjerne i januar, hvor fem personer mistede livet.

Trump har blandt andet bedt Bannon og andre om at nægte at svare på spørgsmål fra udvalget.

Mandag sagsøgte Trump desuden udvalget i et forsøg på at blokere adgangen til dokumenter om kongresuroen.

Trump og hans advokater hævder i søgsmålet, at dokumenterne er beskyttet af en særlig lovhjemmel, der sikrer retten til en vis grad af fortrolighed mellem en siddende præsident og dennes rådgivere.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Bliver der rejst sigtelse mod Steve Bannon, vil det ikke være første gang. Han var sidste år tiltalt for at snyde folk, som havde doneret penge til at opføre en mur langs USA's grænse til Mexico.

I de sidste timer af Trumps tid som præsident benådede han Bannon.

  • Efter en afstemning i Repræsentanternes Hus torsdag lokal tid er Steve Bannon et skridt nærmere at blive sigtet for at have udvist foragt for Kongressen. (Arkivfoto) Foto: Andrew Kelly/Reuters
Annonce
Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget