Annonce
Udland

Konservative skal vælge Merkels arvtager i historisk kampvalg

Tysklands kansler og CDU's formand, Angela Merkel (ved sin stol), spejder mod Annegret Kramp-Karrenbauer, der er en af tre kandidater med gode chancer for fredag at overtage Merkels plads i tysk politik. (Arkivfoto) Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix

Fredag skal CDU både finde en ny formand, men også vælge hvor langt væk fra Merkel, partiet vil flytte sig.

Efter næsten to årtier med Angela Merkel i spidsen skal det konservative, tyske parti CDU vælge sin næste formand fredag.

Og det bliver et historisk kampvalg, forklarer Berlingskes korrespondent i Tyskland, Lykke Friis. Ifølge Friis bliver valget af en ny formand også et valg om, hvor langt partiet vil flytte sig fra Merkels linje.

Blikket er rettet mod tre kandidater - Annegret Kramp-Karrenbauer, Friedrich Merz og Jens Spahn.

Forskellige målinger har Annegret Kramp-Karrenbauer, der også er kendt som "AKK", som favorit.

- Hun betegner sig som en jernnæve i fløjlshandske, siger Lykke Friis.

- Hun er også blevet betegnet som en mini-Merkel, og dermed ikke så hårdtslående. Og hun står for en mere midtsøgende politik.

Lykke Friis mener dog, at Annegret Kramp-Karrenbauers tid som ministerpræsident i delstaten Saarland har vist forskellen på hende og Merkel.

- Hun førte i Saarland en markant udlændingepolitik. Unge flygtninge skulle røntgenfotograferes for at tjekke, at de var børn og ikke over 18. Og hun sagde, at hvis mænd ikke vil tage imod mad fra kvinder i flygtningelejre, må de gå sultne i seng, siger Lykke Friis.

Derudover er hun katolsk og derfor konservativ på områder såsom ægteskab for homoseksuelle.

Hun bliver dog betragtet som den mest moderate kandidat på den økonomiske og sociale politik.

- Hun var for eksempel en af de første i partiet til at gå ind for en lovbestemt mindsteløn, siger Lykke Friis.

Hendes stærkeste modstand kan meget vel blive den ærkekonservative Friedrich Merz.

- Der er en længsel og en sult i den konservative del af partiet efter klare konservative meninger. Væk fra det der socialdemokratiske mindsteløn, homovielser og afskaffelse af værnepligten, siger Lykke Friis med henvisning til de politiske forskelle på Merz og Merkel.

- Det handler også om Angela Merkels arv. Hvor langt skal man rykke sig? Her er opgøret størst med Merz.

Den sidste kandidat, Jens Spahn, er i dag sundhedsminister og med sine 38 år den klart yngste af de tre. Den unge komet er ifølge Lykke Friis dog falmet i valgkampen.

- Han har fået sit politiske gennembrud ved at være en af Merkels argeste kritikere på hele flygtningespørgsmålet. Han var anti-Merkel, inden han blev overhalet indenom, siger hun.

  • GERMANY-PARTIES-GOVERNMENT
    Tysklands kansler og CDU's formand, Angela Merkel (ved sin stol), spejder mod Annegret Kramp-Karrenbauer, der er en af tre kandidater med gode chancer for fredag at overtage Merkels plads i tysk politik. (Arkivfoto) Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd