Annonce
Udland

Krigsforbryderdomstol vil alene fokusere på Taliban og IS-gren

Også vestlige styrker bør indgå i efterforskning af mulige krigsforbrydelser i Afghanistan, mener aktivist.

Den nye chefanklager for Den Internationale Straffedomstol (ICC), Karim Khan, har anmodet om at genoptage efterforskningen af mulige krigsforbrydelser begået under krigen i Afghanistan.

Men efterforskningen skal udelukkende fokusere på handlinger begået af den islamistiske Taliban-bevægelse og militsen Islamisk Stat Khorasan.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den afghanske menneskerettighedsaktivist Horia Mosadiq, der i flere år har hjulpet ofre med at bidrage til ICC's undersøgelser, betegner udmeldingen fra anklageren som en "hån mod tusindvis af andre ofre for forbrydelser begået af afghanske regeringsstyrker samt amerikanske og Nato-styrker".

Samira Hamidi fra Amnesty International opfordrer også ICC til at inddrage USA i efterforskningen og nævner, at ti medlemmer af en afghansk familie blev dræbt i et amerikanske droneangreb i august, skriver nyhedsbureauet AFP.

Allerede i 2017 indledte ICC's daværende chefanklager, Fatou Bensoude, en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser.

Efterforskningen var rettet mod både Taliban og amerikanske styrker, og det fik USA's daværende præsident, Donald Trump, til at indføre sanktioner over for Fatou Bensoude.

Sanktionerne mod hende blev ophævet i april i år af det amerikanske udenrigsministerium.

I 2020 satte ICC efterforskningen i Afghanistan på pause. Det skete på anmodning fra landets daværende regering, der meddelte, at den selv ville undersøge påstande om krigsforbrydelser.

Men i august i år blev regeringen væltet af Taliban-bevægelsen, som derefter indsatte en ny regering.

Ifølge Karim Khan, der blev udnævnt som chefanklager for ICC i juni, indebærer Talibans overtagelse af magten, at påstande om krigsforbrydelser ikke kan forventes at blive grundigt efterforsket.

ICC's begrænsede ressourcer og behovet for at fokusere på sager, der sandsynligvis vil resultere i domme, er ifølge Khan årsag til, at efterforskningen vil blive indsnævret.

- Jeg har derfor besluttet, at mit kontors efterforskning i Afghanistan skal fokusere på forbrydelser begået af Taliban og Islamisk Stat Khorasan og nedprioritere andre aspekter af efterforskningen, siger han ifølge AFP.

Islamisk Stat Khorasan dukkede først op i det østlige Afghanistan i slutningen af 2014 og blev hurtigt kendt for sin ekstreme brutalitet.

Gruppen har blandt andet taget skylden for et selvmordsangreb ved lufthavnen i Kabul i august, som kostede snesevis af civile afghanere og 13 amerikanske soldater livet.

ICC, der har hjemme i Haag i Holland, blev etableret i 2002 for at retsforfølge de ansvarlige for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan