Annonce
Udland

Kurdisk leder: Hvis Vesten forlader os går vi til Assad

Aldar Khalil var en af de ledende kræfter bag etableringen af de semi-autonome, kurdiske territorier i det nordlige Syrien i 2013. Foto: Rodi Said/Reuters

Kurdisk oppositionsleder vil have international beskyttelse, hvis ikke man skal samarbejde med Assad-styret.

Islamisk Stat (IS) er formentlig tæt på at have tabt sin sidste enklave i Syrien. IS er dermed formelt næsten nedkæmpet.

Men den kurdiske oppositionsleder Aldar Khalil mener, at de kurdiske semi-autonome territorier i det nordøstlige Syrien fortsat er truet.

Det siger han i et interview med nyhedsbureauet AFP.

Det er de, fordi nabolandet Tyrkiet betragter den kurdiske YPG-milits som en terrororganisation, og præsident Recep Tayyip Erdogan har flere gange truet med at invadere de kurdiske områder ifølge Reuters.

Den kurdiske YPG-milits har stået i spidsen for Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der har ledet den årelange kamp mod IS i Syrien med støtte fra en USA-ledet koalition.

Khalil mener derfor, at Vesten har et "politisk og moralsk ansvar" for at beskytte kurderne imod Tyrkiet.

Og hvis ikke Vesten lever op til det ansvar, advarer oppositionslederen om, at kurderne vil søge beskyttelse under Syriens præsident Bashar al-Assads vinger.

Konkret foreslår Khalil, at en international styrke med FN-mandat bliver indsat på grænsen mellem kurderne og Tyrkiet, hvis ikke man skal lade Assad-styret tage over.

Helle Malmvig er seniorforsker ved Diis. Hun mener, at det er "meget usandsynligt", at Khalils appel om international militær beskyttelse vil blive mødt.

- De internationale styrker med USA i spidsen er jo på vej ud af Syrien og ikke på vej ind, siger hun og fortsætter:

- Og i mange år har Vesten ikke villet gå ind talstærkt for at beskytte den syriske opposition, så det tror jeg heller ikke, man vil for kurderne.

Hun påpeger desuden, at samarbejde mellem kurderne og Assad-styret ikke er noget nyt. I kampen mod truslen fra IS har man været i tæt alliance med USA og koalitionsstyrken.

- Men de har samtidig hele tiden haft åbne kanaler til Damaskus og delvist samarbejdet med Assad-regimet i udvalgte områder af de kurdiske områder af det nordlige Syrien, siger Helle Malmvig.

En alliance med Assad-styret er den "mindst dårlige" løsning for kurderne, da han ifølge Malmvig ikke vil lade områderne bevare deres delvise selvstyre.

Alt tyder på, at koalitionsstyrkerne vil forlade Syrien, så snart IS' sidste lomme af land er blevet erobret.

I hvert fald afviste en ledende amerikansk general mandag, at man ville lade koalitionssoldater blive og hjælpe med at jage de mange IS-krigere, der formentlig stadig befinder sig i Syrien.

Generalen understreger over for Reuters, at man fortsat følger præsident Donald Trumps planer fra december om at hjemsende amerikanske tropper så hurtigt som muligt.

  • FILE PHOTO: Aldar Khalil, a Kurdish politician is seen in the town of Rmeilan, Hasaka province
    Aldar Khalil var en af de ledende kræfter bag etableringen af de semi-autonome, kurdiske territorier i det nordlige Syrien i 2013. Foto: Rodi Said/Reuters
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé