cookie-og-privatlivspolitik
Billedet her viser nogle af de millioner bildæk, der den seneste måned er blevet flyttet til en fabrik nær grænsen til Saudi-Arabien.

2

Billeder

Billedet her viser nogle af de millioner bildæk, der den seneste måned er blevet flyttet til en fabrik nær grænsen til Saudi-Arabien.
Foto: Stephanie Mcgehee/Reuters

Udland

Kuwait genbruger millioner af bildæk fra enorm losseplads

Over 42 millioner bildæk er blevet flyttet fra Kuwaits ørken til en fabrik, hvor de skal laves til gulvplader.




07. september 2021 kl. 10:45 Af Ritzau

Det mellemøstlige land Kuwait, der ligger mellem Irak og Saudi-Arabien, har taget hul på at genbruge over 42 millioner bildæk.

Dækkene stammer fra en af verdens største lossepladser for bildæk.

Den enorme losseplads har ligget i Kuwaits ørken kun få kilometer fra et beboet område. I løbet af den seneste måned er dækkene dog blevet flyttet til al-Salmi nær grænsen til Saudi-Arabien.

Her skal de genbruges på en fabrik, der omdanner dækkene til gummiagtige gulvplader. Fabrikken kan genbruge omkring tre millioner dæk årligt.

- Fabrikken hjælper samfundet med at rydde op i de skrottede bildæk og omdanne dem til produkter til forbrugere, siger Alaa Hassan, administrerende direktør ved Epsco, der står for driften af fabrikken.

Annonce

Kuwait vil nu bygge 25.000 huse i ørkenen, hvor lossepladsen har ligget.

Kasserede bildæk udgør en stor miljømæssig udfordring på verdensplan. Både fordi der er så mange, og fordi de kan udlede farlige kemikalier.

Den store losseplads i Kuwaits ørken er flere gange brudt i brand. Billeder fra stedet har vist tætte, sorte røgskyer stige mod himlen. Også på satellitbilleder har den tunge røg været synlig.

Foruden at udgøre et miljømæssigt problem har det også påvirket beboerne tæt på den losseplads, der nu er ved at blive genbrugt.

Kuwaits regering håber, at al-Salmi vil blive et centrum for genbrug af bildæk. Der er allerede planer om at etablere flere fabrikker.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

Annonce

ANNONCE