cookie-og-privatlivspolitik
Rettidig behandling på hospitalerne er afgørende i forbindelse med den og andre inflammatoriske tilstande. (Arkivfoto.)
Rettidig behandling på hospitalerne er afgørende i forbindelse med den og andre inflammatoriske tilstande. (Arkivfoto.)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Udland

Læger spotter coronarelateret syndrom hos knap 600 børn i USA

En sjælden betændelsestilstand er blevet set hos teenagere og børn i USA efter coronasmitte.




08. august 2020 kl. 02:06 Af Ritzau

Annonce

Næsten 600 børn i USA har været indlagt med et sjældent inflammatorisk syndrom med forbindelse til coronavirus.

Tallene er indsamlet over en periode på fire måneder, mens coronaudbruddet har været på sit højeste i USA.

Det oplyser det amerikanske center for sygdomsbekæmpelse, CDC.

Der er tale om en såkaldt multisystemisk inflammatorisk tilstand, som kan give kawasakis syndrom - en febersygdom hos børn.

Inflammation er betændelse og er kroppens reaktion på infektioner.

Symptomerne på den sjældne tilstand inkluderer feber, udslet, hævede kirtler og i slemme tilfælde hjertemuskelbetændelse.

De er blevet observeret hos børn og teenagere, omkring to til fire uger efter at deres covid-19-symptomer er begyndt.

Med en stigning i antallet af covid-19-tilfælde i USA kan en stigning i antallet af børn og unge indlagt med syndromet måske ventes, melder CDC.

Men det kan ske med en forsinkelse, da symptomerne typisk indfinder sig senere.

I maj offentliggjorde CDC en rapport, som beskrev syndromet, hvorefter myndigheden bad læger om at melde tilbage om tilfælde.

I perioden 2. marts til 18. juli har læger set i alt 570 tilfælde, hvoraf 10 er døde efter at have haft syndromet. Alle var testet positive for covid-19.

Resultaterne i studiet svarer til to andre studier fra juni, hvor man så på syndromet i Frankrig, Italien, Spanien og Storbritannien.

De amerikanske sundhedsmyndigheder mener, at læger og hospitaler bør være særlig opmærksomhed på at spotte tegn på syndromet tidligt.

Rettidig behandling er nemlig afgørende i forbindelse med den og andre inflammatoriske tilstande, lyder det fra CDC.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

Annonce