Annonce
Udland

Læger uden Grænser begrænser nødhjælpsarbejde i DRCongo

Nødhjælpsarbejdere fra Læger uden Grænser behandler og forebygger udbredelsen af ebola i DRCongo. Billedet er fra 4. november 2018 i Butembo i det østlige DRCongo. Foto: John Wessels/Ritzau Scanpix

Tidligere på måneden er to medarbejdere fra Læger uden Grænser blevet kidnappet i det østlige DRCongo.

Læger uden Grænser begrænser nødhjælpsarbejdet i det østlige DRCongo.

Det oplyser en talskvinde for Læger uden Grænser.

Beslutningen er truffet, efter at to af nødhjælpsorganisationens lokale medarbejdere tidligere på måneden blev kidnappet af bevæbnede mænd.

Kidnapningen skete den 8. februar i byen Masisi i provinsen North Kivu.

- Af hensyn til vores ansattes sikkerhed har Læger uden Grænser besluttet at skære ned på vores personale i området, siger talskvinde Francine Kongolo.

- Disse skridt tages, efter at to af vores lokale medarbejdere den 8. februar blev kidnappet af uidentificerede bevæbnede mænd.

Læger uden Grænser vil fortsat yde akutbehandling i provinsens største hospital.

Men al nødhjælpsarbejde, der ikke er højst nødvendigt, vil blive indstillet, oplyser talskvinden.

DRCongo er plaget af et udbrud af ebola, som siden august sidste år har kostet flere end 500 mennesker livet.

Den østlige del af landet er plaget af konflikter mellem væbnede grupper. De har jævnligt angrebet og kidnappet lokale og udenlandske nødhjælpsarbejdere i området.

Det har gjort det svært for sundhedsmyndigheder og nødhjælpsarbejdere at bekæmpe udbruddet og behandle de syge.

Ebola-virussen, der har fået sit navn efter Ebola-floden i DRCongo, hvor sygdommen blev opdaget første gang i 1976, har en dødelighed på 50 til 90 procent.

Den overføres fra menneske til menneske gennem kontakt med blod, sekreter og andre kropsvæsker.

Sygdommen giver først influenzalignende symptomer, høj feber og ondt i halsen, men udvikler sig herefter til svære blødninger i indre organer og huden. Ofte med døden til følge.

DRCongo har i årevis været plaget af ustabilitet, og ifølge FN er den humanitære krise i landet i øjeblikket eskalerende.

  • TOPSHOT-DRCONGO-EPIDEMIC-HEALTH-EBOLA
    Nødhjælpsarbejdere fra Læger uden Grænser behandler og forebygger udbredelsen af ebola i DRCongo. Billedet er fra 4. november 2018 i Butembo i det østlige DRCongo. Foto: John Wessels/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Medie: Mærsk har chartret skib bag brokollaps i Baltimore

Udland

Motorvejsbro i USA kollapser efter påsejling - flere er faldet i vandet

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken