cookie-og-privatlivspolitik
Den amerikanske politiker Bernie Sanders fører efter valg i delstaterne Iowa, New Hampshire og Nevada i kampen om at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2020.
Den amerikanske politiker Bernie Sanders fører efter valg i delstaterne Iowa, New Hampshire og Nevada i kampen om at blive Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2020.
Foto: Callaghan O''hare/Reuters

Udland

Lektor: Nu er Sanders blevet langt sværere at slå

Efter vælgermøder i Nevada har Sanders - med støtte fra nye grupper - fået meget bedre odds, vurderer lektor.




23. februar 2020 kl. 09:57 Af Ritzau

Annonce

Bernie Sanders' valgsejr i den amerikanske delstat Nevada blev større end forventet.

Og med stor opbakning fra især latinamerikanske vælgere er han nu blevet langt sværere at slå i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat i USA.

Det vurderer lektor Niels Bjerre-Poulsen fra Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

- Det er en stor sejr, der blev større end forventet. Det var ikke så overraskende, at Sanders, der førte i meningsmålingerne, ville vinde. Men han fører nu markant og har fået mere end dobbelt så mange stemmer som Biden på andenpladsen, siger han.

Bernie Sanders står nemlig til at blive den helt store sejrherre ved vælgermøderne i Nevada.

Med 50 procent af stemmerne talt op har han ifølge The New York Times opbakning fra 46,6 procent af de demokratiske vælgere i delstaten.

Og det er især opbakning fra nye vælgergrupper, der har givet Sanders vind i sejlene. Vælgergrupper, som analytikere tidligere ikke havde troet, at senatoren fra delstaten Vermont ville kunne kapre.

- Hans odds er blevet betydeligt bedre, end de var i går. Ikke kun fordi han vandt, men på grund af den måde han vandt og de vælgergrupper, han får opbakning fra, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Størstedelen af de latinamerikanske vælgere - 51 procent - pegede ifølge CNN på Sanders.

Han fik samtidig opbakning fra 27 procent af de sorte vælgere, hvilket ifølge Niels Bjerre-Poulsen er et fremskridt for senatoren.

Sanders' nærmeste konkurrent i Nevada blev Joe Biden, der fik omkring 20 procent af stemmerne. Han kan især takke de sorte vælgere, da 39 procent af dem valgte at pege på ham.

De sorte vælgere har en hel del at sige ved det næste primærvalg i rækken. Det foregår i delstaten South Carolina.

Nevada var tredje skridt på vejen, i kampen om hvem der i sidste ende skal være Demokraternes kandidat ved det amerikanske præsidentvalg den 3. november i år.

Tidligere denne måned har vælgere i delstaterne Iowa og New Hampshire peget på, hvem de mener, skal konkurrere mod landets nuværende præsident, republikaneren Donald Trump, til præsidentvalget.

Og det bliver ifølge Niels Bjerre-Poulsen mere og mere tydeligt, at de demokratiske vælgere faktisk mener, at Sanders er bedst klædt på til at slå manden i Det Hvide Hus.

- At han har dårlige muligheder for at slå Trump, bliver et svært argument at holde op mod Sanders nu, siger lektoren.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Efterslæbet bliver stort 05. april 2020 kl. 21.11

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

En folkelig sammenslutning 05. april 2020 kl. 19.36

AF: CARSTEN ANDERSEN

Nakskov kan ikke få hænderne ned 03. april 2020 kl. 16.44

AF: BIRGITT BJERRE

Cykelstier langs Sundruten… 01. april 2020 kl. 09.50

AF: BJARKE ROSENKILDE

Hjernevask, medierne,… 31. marts 2020 kl. 23.30

AF: JOHN WENNERWALD

Solidaritet når regningen kommer 29. marts 2020 kl. 20.35

Annonce