I lyset af de løbende begivenheder i Ukraine-krisen behøver vi at styrke Nato's østflanke, siger Litauen.
Litauen og Tyskland er midt i samtaler om at øge den tyske militære tilstedeværelse i Litauen "i lyset af de løbende begivenheder".
Det siger Litauens præsident, Gitanas Nauseda, på et pressemøde, hvor han hilser det danske bidrag på fire F-16-kampfly velkommen.
Anledningen er på den ene side Ruslands militære opbygning ved Ukraines grænser. Og på den anden Moskvas krav om, at lande i Ruslands nærområde skal afmilitariseres. Herunder i tidligere sovjetiske republikker som Litauen.
- Vi taler om mulighederne for at udvide og øge den tyske styrke i Litauen, siger Nauseda ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han henviser til Nato's mission Enhanced Forward Presence i Baltikum.
- Vi har brug for at styrke Nato's østlige flanke i lyset af de løbende begivenheder, siger han med henvisning til krisen om Ukraine.
Rusland har samlet en styrke på over 100.000 soldater. Den er stationeret på den anden side af Ukraines østlige og nordlige grænse. Samtidig kræver præsident Vladimir Putin en ny sikkerhedsordning i Europa. Det indebærer, at Nato-lande i Østeuropa skal lade sig afmilitarisere. Og de må ikke længere tage imod styrker fra det øvrige Nato.
Det vigtigste krav er, at Ukraine aldrig bliver en del af Nato.
Litauens forsvarsminister, Arvydas Anusauskas, oplyser, at der allerede ligger planer for at tage imod flere soldater fra Nato. Og også hvor de skal stationeres.
- Jo mere aggressiv Ruslands opførsel er, jo flere allierede (styrker red.) vil der blive i Litauen, siger han.
Danmark har sendt ekstra styrker til Baltikum. De skal være med til at gå imod den russiske trussel.
De drejer sig om en fregat og fire F-16-kampfly. Netop flyenes ankomst til Litauen er anledning til det pressemøde, som præsident Nauseda har holdt fredag på basen Siaulial. Den ligger 230 kilometer øst for hovedstaden Vilnius.