Annonce
Udland

Løkke kan blive vikar på EU-topmøde om klima og Vestager

Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan blive Danmarks repræsentant på vigtigt EU-topmøde i denne uge. (Arkivfoto) Foto: Julien Warnand/Ritzau Scanpix

Det er normal procedure, at en fungerende statsminister deltager på EU-topmøder, indtil en regering er dannet.

Meget tyder på, at Lars Løkke Rasmussen (V) får endnu en tur til Bruxelles som repræsentant for Danmark, når EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag i denne uge.

Mandag meddelte kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) en pause i forhandlingerne om at danne en ny regering.

Hvis ikke der er dannet ny regering inden EU-topmødet 20.-21. juni, vil fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen repræsentere Danmark på mødet, bekræfter Statsministeriet i et skriftligt svar.

På topmødet skal EU-landene tage stilling til den strategiske dagsorden for de næste fem år.

Et centralt stridspunkt er klimapolitikken. Her er man uenige om, hvorvidt der skal gives et løfte om, at EU skal være CO2-neutral i 2050.

I Danmark er der dog bred opbakning til klimamålet for 2050.

Løkke har som statsminister talt for en linje, der - sammenlignet med de store uenigheder med en række østlande - i store træk ligner den, som også Socialdemokratiet har argumenteret for.

Et andet vigtigt punkt på torsdagens dagsordenen i Bruxelles bliver at finde en afløser for Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen.

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er blandt kandidaterne til posten.

Både Løkke og Frederiksen har erklæret, at de støtter Vestager.

Sædvanligvis forelægger statsministeren dagsordenen for Udenrigspolitisk Nævn og Europa-Udvalget før et topmøde i EU.

Men disse udvalg er ikke konstitueret efter folketingsvalget 5. juni. Derfor foregår denne proces på en anden måde.

- Det indebærer, at den fungerende statsminister vil forelægge dagsordenen for repræsentanter for Folketingets partier på et møde i Statsministeriet den 19. juni, oplyser Statsministeriet.

For at få en plads ved bordet til et EU-topmøde skal man være stats- eller regeringschef - eller fungerende ditto. Man kan således ikke sende en ambassadør eller en fagminister.

Det er derfor almindelig praksis, at et lands fungerende stats- eller regeringschef deltager i topmøderne i en situation, hvor en stats- eller regeringschef leder et forretningsministerium. Indtil en ny regeringsdannelse har fundet sted.

Helt principielt kunne dronningen, som formelt står i spidsen for regeringen, også rejse til Bruxelles.

Ellers kan et land lade sig repræsentere af et andet EU-lands regeringsleder eller statsoverhoved.

Det sker en gang imellem, bekræfter talsmanden for EU-præsident Donald Tusk, siden der med Lissabontraktaten i 2009 kom nye regler for forløbet af EU-topmøder.

Det var faktisk også situationen, sidst magten i Danmark skiftede fra den ene side af Folketingssalen til den anden. Således repræsenterede afgående statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) Danmark i juni 2015, mens Løkke var ved at danne sin regering.

  • PLUS Ballade om EU''s minitopmøde om migration
    Fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan blive Danmarks repræsentant på vigtigt EU-topmøde i denne uge. (Arkivfoto) Foto: Julien Warnand/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem