cookie-og-privatlivspolitik
Næsten 500 personer er blevet anholdt efter fire dage med store klimademonstrationer i London.
Næsten 500 personer er blevet anholdt efter fire dage med store klimademonstrationer i London.
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Udland

Londons kæmpelufthavn er næste mål for klimaaktivister

Politiet opfordrer en gruppe demonstranter til at tage hensyn til familier forud for varslede protester.




18. april 2019 kl. 20:05

Annonce

En stor gruppe klimaaktivister, der de seneste dage har skabt kaos i den britiske hovedstad, London, vil fredag rykke deres demonstrationer til Europas travleste lufthavn, Heathrow.

Det oplyser demonstranterne, der kommer fra gruppen Extinction Rebellion.

De oplyser samtidig, at de vil intensivere deres protester, så længe den britiske regering ikke tager nye skridt for at bekæmpe klimaforandringer.

Siden mandag har klimaaktivister blokeret både broer og veje i London.

Politiet har i løbet af de seneste fire dage anholdt næsten 500 aktivister.

Londons politi har opfordret gruppen til at genoverveje fredagens varslede aktion ved den store Heathrow-lufthavn.

Årsagen er, at demonstrationen kan "forårsage forstyrrelser og fortvivlelse hos tusindvis af rejsende - mange af dem familier - i løbet af påsken".

- Demonstranter kan godt forvente et stort politiopbud.

- Vi er fast besluttede på at holde lufthavnen kørende, lyder det fra vicepolitidirektør Nick Ephgrave.

Heathrow oplyser, at lufthavnen "samarbejder med myndighederne om at håndtere den forstyrrelse af lufthavnen, som demonstranterne kan udgøre".

En af Extinction Rebellion-gruppens medstiftere, Gail Bradbrook, siger, at "mange personer slutter sig til os hele tiden".

- Det er helt sikkert en mulighed, at vi vil intensivere vores taktik, hvis vores krav ikke bliver mødt, siger Gail Bradbrook.

Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, har fordømt demonstrationerne.

- Jeg forventer, at politiet besvarer protesterne hårdt og bruger alle dets lovmæssige rettigheder, siger Sajid Javid.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Lokallisten Lolland siger… 20. maj 2019 kl. 20.22

AF: JENS RANE HOLCK

Nej til havbrug, ja til… 20. maj 2019 kl. 00.05

AF: JOHN WENNERWALD

Bananrepublikken Danmark 19. maj 2019 kl. 23.27

AF: LEIF A. JENSEN

Gylden mammon S garanti for… 16. maj 2019 kl. 21.25

AF: STEEN BAHNSEN

Lukning af Dannelunde… 16. maj 2019 kl. 14.27

AF: CARSTEN GRACE HARDINGTON

Gerninger, beregnet på at… 14. maj 2019 kl. 09.49

Annonce