Macron optrapper politisk strid om Frankrigs kolonitid

Som den første franske leder deltager præsident Emmanuel Macron lørdag i en mindehøjtidelighed for ofrene for politifolks massakre på demonstranter for 60 år siden rettet mod det franske styre i Algeriet.

Hændelserne den 17. oktober 1961 blev neddysset i årtier af de franske myndigheder, og antallet af dødsofre er stadigt uklart. Mange historikere mener, at flere hundrede blev dræbt.

Demonstrationen skete i det sidste år, hvor Frankrig fortsatte stadigt mere voldelige bestræbelser på at bevare kontrollen over landets nordafrikanske koloni.

Situationen var også tilspidset i Frankrig, hvor militante tilhængere af algerisk uafhængighed stod bag en blodig bombekampagne. Bombeangrebene var vendt mod repræsentanter for det officielle Frankrig.

Ved den officielle markering af 60-årsdagen deltager Macron lørdag eftermiddag i en mindehøjtidelighed for ofrene i en park i en forstad til Paris.

Det er uklart om den franske præsident, der forsøger at skabe en moderne relation og et moderne syn på Frankrigs fortid som kolonimagt, vil fremsætte en formel undskyldning for Paris-politiets fremfærd den 17. oktober 1961.

Den daværende politichef i Paris, Maurice Papon, blev senere afsløret som nazi-kollaboratør under Anden Verdenskrig.

Talsmænd for Macrons stab siger, at familier til ofrene og aktivistgrupper, der kæmpede for Algeriets uafhængighed samt veteraner fra Algierkrigen fra 1954 til 1962 deltager i ceremonien.

Under politiets indsats mod demonstranterne skete den værste vold på Saint Michel-broen nær Notre Dame-kirken, hvor øjenvidner så politifolk kaste algeriere i Seinen, så et ukendt antal demonstranter druknede.

Macrons politiske modstandere på den ydre højrefløj, nationalisterne Marine Le Pen og Eric Zemmour, er stærke kritikere af den politiske kurs, hvor Frankrigs politiske ledere beklager kriminelle handlinger i fortiden.