cookie-og-privatlivspolitik

Udland

Magdalena Andersson godkendt som Sveriges statsminister - igen

Magdalena Andersson er Sveriges 34. statsminister og den første kvinde på posten.




29. november 2021 kl. 14:08 Af Ritzau

De svenske socialdemokraters leder, Magdalena Andersson, er mandag for anden gang på under en uge godkendt som Sveriges statsminister i Riksdagen. Hun afløser Stefan Löfven.

Ved en afstemning mandag eftermiddag er Andersson blevet godkendt som Sveriges første kvindelige statsminister, da 101 af Riksdagens 349 medlemmer stemte for hende, mens 75 undlod at stemme, og 173 stemte imod hende.

Ifølge det svenske system kan en statsministerkandidat godkendes, når der ikke er et flertal, som stemmer imod en kandidat.

Magdalena Anderson, som har været Löfvens finansminister siden 2014, blev i sidste uge første gang valgt med den mindst mulige margin. For fem dage siden stemte 174 af Riksdagens 349 medlemmer imod hende.

Dermed manglede der en stemme, til at hun havde et flertal imod sig. Riksdagens formand, talmannen Andreas Norlén, kunne meddele, at en kvinde for første gang var blevet valgt til landets højeste politiske post.

Annonce

Men ved 17-tiden samme dag blev hun nødt til at gå til talmannen og begære sin afsked, efter at Miljöpartiet havde forladt regeringen, da dens budget blev stemt ned.

Formelt var Stefan Löfven så fortsat statsminister i sin overgangsregering.

Men nu er Magdalena Andersson altså igen valgt til statsministerposten som leder af en socialdemokratisk etpartiregering.

Magdalena Andersson er Sveriges 34. statsminister. Hendes regeringstid ventes at blive præget af, at der næste år er valg i Sverige. Hun ventes at regere med støtte fra Miljöpartiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet.

Hun ventes tirsdag at præsentere sit regeringsprogram og sine ministre. Herefter kan den valgte statsminister gå til kongen, så hendes regering kan tiltræde formelt. Det sker formentligt tirsdag eller onsdag.

Annonce

Den nye statsminister siger, at hun vil gøre op med bandekriminalitet i Sverige, og at folk ikke skal være bange for at få en bombe eller en håndgranat kastet ind i deres bolig.

Det kræver ifølge hende en mobilisering af hele samfundet og bedre integration.

Magdalena Anderssons mærkesager ud over kamp mod bandekriminalitet er klima og velfærd.

Hun bor i Nacka, tæt på Stockholm, med sin mand og to børn.

Hun er uddannet i økonomi fra Handelshögskolan i Stockholm.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE