cookie-og-privatlivspolitik
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den britiske premierminister, Boris Johnson, tog sammen imod spørgsmål fra pressen, da Johnson var på besøg i Berlin onsdag.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den britiske premierminister, Boris Johnson, tog sammen imod spørgsmål fra pressen, da Johnson var på besøg i Berlin onsdag.
Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix

Udland

Merkel giver briter 30 dage til at finde bagstopper-løsning

Brexit var som forventet det helt store samtaleemne under Boris Johnsons besøg hos Angela Merkel.




21. august 2019 kl. 20:07

Annonce

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har onsdag luftet muligheden for en hurtig løsning på udfordringen med den såkaldte bagstopper.

Det sker i forbindelse med et besøg fra Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, i den tyske hovedstad, Berlin.

Her var brexit som forventet det store samtaleemne, da de to magtfulde europæiske ledere sammen tog imod spørgsmål fra journalister.

- Det er tidligere blevet sagt, at vi formentlig vil finde en løsning i løbet af to år. Men vi kunne også finde en løsning i løbet af de næste 30 dage. Hvorfor ikke, lyder det fra forbundskansleren.

Boris Johnson bekræfter, at han har fået 30 dage til at præsentere alternative forslag til den omstridte bagstopper.

Bagstopperen er en nødløsning, der træder i kraft, hvis det ikke lykkes for briterne og EU at lande en handelsaftale. Den betyder, at briterne forbliver underlagt EU-regler i toldunionen, indtil en aftale er indgået.

Johnson er modstander af ordningen, da han frygter, at den i praksis vil betyde, at briterne bindes til EU-regler til evig tid.

Han har derfor forlangt, at bagstopperen fjernes fra den skilsmisseaftale, som Theresa May blev enig om med EU, da hun stadig var premierminister.

EU har indtil videre afvist at genåbne forhandlingerne om aftalen.

Men det afskrækker ikke Boris Johnson.

- I forhold til de tilsyneladende umulige forhandlinger så har jeg i mit liv set mange europæiske forhandlinger, der ser ud til at være umulige at føre videre og ikke til at rokke ved.

- Men hvis vi går ind til det her med nok tålmodighed og optimisme, så kan vi få det klaret. Det er generelt i slutspurten, at hestene skifter pladser, og en vinder dukker op, lyder det fra den britiske premierminister.

Johnson møder torsdag Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Lørdag deltager han i et to dage langt topmøde i G7 i Biarritz i Frankrig.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Dyrere cigaretter 22. september 2019 kl. 20.56

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

Annonce