Tysklands to største partier, SPD og CDU, står meget tæt i meningsmålingerne op til søndagens valg.
Tyskerne skal søndag stemme om den politiske retning for Europas største økonomi efter næsten 16 år med Angela Merkel som forbundskansler.
Valget ser på forhånd ud til at blive tæt, men det socialdemokratiske SPD har den seneste tid ført knebent i meningsmålingerne.
Partiets kanslerkandidat, Olaf Scholz, ligner dermed et forsigtigt bud på en arvtager efter Merkel, som han har arbejdet tæt sammen med som finansminister.
Hans største rival er den 60-årige Armin Laschet fra Merkels konservative CDU-parti.
Laschet har op til valget tabt terræn i meningsmålingerne. Inden for de seneste dage er hullet mellem de to kandidater dog næsten blevet lukket.
For første gang i historien stiller De Grønne også med en kanslerkandidat ved valget, men Annalena Baerbock har set sin popularitet svinde ind, og partiet står til at blive mindre end SPD og CDU.
Merkel har sikret den konservative blok i Tyskland sejren ved de seneste fire valg med CDU og søsterpartiet CSU.
Hun er landets næstlængst fungerende leder efter Helmut Kohl, der førte Tyskland gennem genforeningen efter Murens fald.
Merkel vil forblive på kanslerposten, indtil der er dannet en ny regering. Det forventes, at det bliver en koalitionsregering, som kan tage måneder at få på plads.
Hvis Tyskland genvælger CDU/CSU er det med løfter om skattelettelser, der hovedsageligt er stilet mod folk med mellem- eller høj indkomst.
Partierne har også lovet stram kontrol med offentlig gæld og fokus på klimaforandringer.
Hvis Tyskland svinger til venstre, ventes der skattelettelserne til dem med mellem- og lav indkomst mod en højere topskat. En mindsteløn på 12 euro i timen og investeringer i vedvarende energi og infrastruktur er også blandt løfterne.
Når det gælder mulige koalitioner, kan De Grønne, det liberale FDP eller det venstreorienterede Die Linke bringe en lang række nye politikere med til en regering.
De Grønne vil gøre langt mere i forhold til klimaforandringer, FDP har lav skat på dagsordenen, og Die Linke vil beskatte rige højere og lønmodtagere mindre.
Selv om De Grønne i meningsmålinger ikke ser ud til at skulle lede en ny regering, er der stadig sandsynlighed for, at partiet kan komme til at indgå i en koalition.