Overgangen mod demokrati er indstillet i Sudan, hvor militæret har taget magten og indført nødretstilstand.
Sudans militær har mandag afsat landets civile regering og indført nødretstilstand.
Det meddeler lederen af Sudans regerende råd, general Abdel Fattah al-Burhan.
Overgangsprocessen frem mod demokrati i det afrikanske land er indstillet, siger generalen.
Han siger, at militæret har grebet ind på grund af det nylige "kaos og vold" i Sudan og på grund af stridigheder mellem politiske grupper, som opfordrede til magtanvendelse.
Generalen lover, at militæret vil lade Sudan vende tilbage til demokrati og overdrage magten til en civil regering efter et valg i juli 2023.
Tidligere mandag arresterede soldater de fleste medlemmer af Sudans regering. Militæret opløste overgangsregeringen i et formodet kup.
Modstandere af militærfolkene demonstrerede i gaderne, hvor der blev affyret skud op i luften.
Abdel Fattah al-Burhan, som er fra militærets ledelse, var formand for det Suveræne Råd. Det var et magtdelingsorgan i en overgangsproces frem mod demokrati. Men det er altså nu opløst.
Premierminister Abdalla Hamdok blev arresteret. Han tilbageholdes et ukendt sted, efter at han afviste at støtte kupmagerne. Det siger det sudanesiske informationsministerium, som stadig synes at være kontrolleret af Hamdoks tilhængere.
Ministeriet siger, at titusindvis af mennesker, som er imod kuppet, er gået på gaden for at protestere mod kupmagerne, og at de blev beskudt tæt ved militærets hovedkvarter i Khartoum.
Mindst 12 personer meldes såret i sammenstødene, oplyser en lægekomité.
USA og EU udtrykker mandag dyb bekymring over meldingerne om et militærkup i Sudan.
Militære styrker stormede mandag formiddag hovedkvartererne for Sudans radio og tv i millionbyen Omdurman.
Situationen har været yderst spændt i landet siden et mislykket kupforsøg i sidste måned. Her kom det til stærke modsætninger mellem militæret og civile grupper, som havde aftalt at dele magten efter afsættelsen i 2019 af landets tidligere leder Omar al-Bashir.
Bashir blev styrtet og fængslet efter måneder med demonstrationer og protester. Det var meningen, at fjernelsen af Bashir skulle afslutte Sudans isolation, og at et valg skulle gennemføres i 2023.
Bashir herskede med hård hånd i Sudan i tre årtier, og han er efterlyst for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.
ICC's uafhængige anklagere beskylder al-Bashir for at have ansvar for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i provinsen Darfur. FN anslår, at omkring 300.000 mennesker blev dræbt, og 2,5 millioner blev fordrevet i Darfur-konflikten, som brød ud i 2003.
Sudan har omkring 42 millioner indbyggere og er Afrikas tredjestørste land.
USA's særlige udsending, Jeffrey Feltman, siger, at USA er dybt bekymret over udviklingen og måske vil standse økonomisk hjælp til landet.
I Bruxelles siger Josep Borrell, EU's udenrigspolitiske chef, at EU opfordrer alle parter og regionale ledere til at vende tilbage til overgangsperioden frem mod demokrati.
Også Den Arabiske Liga udtrykker mandag bekymring over udviklingen i Sudan.