Annonce
Udland

Minister: Sri Lankas premierminister fik ikke advarsel

En soldat holder vagt nær det sted, hvor politiet forsøgte at uskadeliggøre endnu en bombe mandag. En efterretningsrapport indeholdt en advarsel om, at der kunne være et alvorligt angreb under opsejling. Landets premierminister havde ikke fået besked om rapporten, for han blev ikke længere inviteret med til sikkerhedsbriefinger, siger minister. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix

I Sri Lanka er der fokus på regeringens håndtering af en advarsel om angreb. Politisk strid kan have blokeret.

En politisk strid mellem Sri Lankas præsident og premierminister har tilsyneladende betydet, at premierministeren ikke var informeret om en nylig rapport, der advarede om et kommende angreb mod kirker.

Premierminister Ranil Wickremesinghe er blevet holdt uden for sikkerhedsbriefinger, siden han ragede uklar med præsident Maithripala Sirisena sidste år.

Det siger Sri Lankas sundhedsminister, Rajith Senaratne, på en pressekonference mandag.

Søndag blev 290 mennesker dræbt og næsten 500 såret ved koordinerede angreb mod kirker og hoteller i Sri Lanka.

Politiet havde tidligere på måneden modtaget en advarsel om et muligt angreb mod kirker, viser et dokument, som nyhedsbureauet Reuters har set.

Ifølge dokumentet planlagde en relativt ukendt islamistisk gruppe ved navn National Thawheed Jama'ut disse angreb.

Advarslen kom fra en udenlandsk efterretningstjeneste den 11. april.

Men premierministeren har ikke fået besked om rapporten, og det er ikke klart, hvilke tiltag - om nogen - der blev sat i værk som følge af tippet fra den udenlandske efterretningstjeneste.

- Da vi spurgte til efterretningsrapporten, kendte premierministeren ikke til den, siger sundhedsministeren, der også har til opgave at briefe journalister om regeringens overvejelser.

Sri Lankas øverste sikkerhedsmyndighed, Sikkerhedsrådet, aflægger rapport direkte til præsidenten.

Premierministeren blev ikke længere inviteret med til møder i Sikkerhedsrådet på grund af konflikten mellem ham og præsidenten, fortæller sundhedsministeren.

Mandag var han inviteret med til et af disse møder for første gang siden oktober.

Præsidentens kontor har afvist at kommentere oplysningerne.

Præsident Sirisena var på udlandsrejse, da bombeangrebene fandt sted. Han vendte tilbage til Sri Lanka søndag aften.

I løbet af søndagen havde premierministeren indkaldt Sikkerhedsrådet til hastemøde, men medlemmerne dukkede ikke op, siger sundhedsministeren.

- Det er første gang i historien, at vi har set, at Sikkerhedsrådet nægtede at komme til et møde med landets premierminister, siger Senaratne.

I oktober sidste år fyrede han premierministeren og regeringen på grund af politiske uenigheder. Men efter et par uger blev Wickremesinghe genindsat efter ordre fra landets højesteret.

Forholdet mellem de to øverste politiske ledere er dog stadig elendigt. Flere politikere siger, at deres uenigheder har forsinket adskillige regeringsbeslutninger.

  • TOPSHOT-SRI LANKA-ATTACKS
    En soldat holder vagt nær det sted, hvor politiet forsøgte at uskadeliggøre endnu en bombe mandag. En efterretningsrapport indeholdt en advarsel om, at der kunne være et alvorligt angreb under opsejling. Landets premierminister havde ikke fået besked om rapporten, for han blev ikke længere inviteret med til sikkerhedsbriefinger, siger minister. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen