cookie-og-privatlivspolitik
Astrid Krag vikarierede på mødet for fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), som på grund af indrejseregler efter coronasmitte ikke kunne deltage. (Arkiv).
Astrid Krag vikarierede på mødet for fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), som på grund af indrejseregler efter coronasmitte ikke kunne deltage. (Arkiv).
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Udland

Minister om dansk nej til mindsteløn: EU skal ikke blande sig

Regeringen frygter, at EU-Domstolen en gang i fremtiden kan tvinge Danmark til at indføre mindsteløn.




06. december 2021 kl. 19:19 Af Ritzau

Rent principielt har det været vigtigt for Danmark at tage afstand fra planerne om en EU-mindsteløn.

Derfor har Danmark mandag stemt nej til medlemslandenes mandat til videre forhandlinger på området.

Det fortæller social- og ældreminister Astrid Krag (S) efter et ministermøde i Bruxelles, hvor mindsteløn var på dagsordenen.

- For os er det meget principielt. Vi har en meget velfungerende dansk model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forholder sig til lønspørgsmål.

- Den har vi ikke noget ønske om at få ødelagt. Vi mener ikke, at det er noget EU-skal blande sig i, siger hun.

Annonce

Forhandlingsmandatet blev trods det danske nej alligevel vedtaget af et stort flertal af medlemslandene.

Astrid Krag vikarierede på mødet for fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S), som på grund af indrejseregler efter coronasmitte ikke kunne deltage.

Det danske nej til mandatet er med støtte fra Folketinget og arbejdsmarkedets parter. Danmark vil som udgangspunkt ikke være omfattet af reglerne.

Modstanden har rod i, at man frygter, at lovgivning på området på sigt kan gå ud over den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler om løn.

- Når vi stemmer nej, så er det ud fra en bekymring om, hvad det her betyder om 10 eller 20 år ved en dom ved EU-Domstolen. Derfor er det et meget konsekvent nej, siger Astrid Krag.

Annonce

EU-Domstolen er EU's øverste instans.

Bekymringen går på, at mindsteløn i yderste konsekvens kan blive til virkelighed, hvis for eksempel en arbejdstager bringer sagen til EU-Domstolen. Domstolen kan så måske tvinge Danmark til at indføre det.

Danmark har fået forsikringer om, at det ikke vil ske. Men forsikringerne er altså ikke tilstrækkelige for politikere og arbejdsmarkedets parter.

Siden EU-Kommissionen i oktober 2020 foreslog en EU-mindsteløn, har Danmark og Sverige sammen modarbejdet det. Begge lande er tilfredse med deres egne måder at sikre ordentlige lønvilkår på.

Sverige endte imidlertid med mandag at nikke ja til forhandlingsmandatet.

Annonce

Danmark og Sverige står stadig meget samme sted, men der er tale om to forskellige forhandlingsstrategier, vurderer Astrid Krag.

Sverige argumenterer for, at et ja giver bedre muligheder for at påvirke de videre forhandlinger, der skal foregå mellem medlemslandene og EU-Parlamentet om den endelige lovgivning.

- Vi har fra dansk side gjort det, vi mener giver den tydeligste position til de videre forhandlinger. Det er to forskellige tilgange, siger Astrid Krag.

EU-lovgivning om mindsteløn ventes forhandlet på plads efter årsskiftet.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE