Ministre sender plan om 10.000 EU-grænsevagter mod mørket

EU-Kommissionen vil have 10.000 grænse- og kystbetjente på plads til at vogte EU's ydre grænser i 2020. Men planen ser mere og mere ud til at fejle.

På et møde i Bruxelles torsdag sætter flere lande spørgsmålstegn ved forslaget.

- Kommissionens fastsatte mål går ud over, hvad der reelt er muligt. Derfor undersøger vi tilsvarende kompromiser, siger Østrigs indenrigsminister, Herbert Kickl.

- Vi har intet at vinde på at skrive 10.000 betjente på et stykke papir, uden at de faktisk eksisterer. Derfor bliver tidshorisonten forlænget.

Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, mener, at flere dele af kommissionens migrationsudspil er urealistiske at nå inden 2020. EU's lande bør derfor holde sig fra at give "utopiske løfter".

Han ser 2025 som et mere realistisk mål for kommissionens plan om 10.000 vagter i EU's grænse- og kystagentur, Frontex.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er ikke klar til at lægge udspillet i graven. Hun afventer analyser, i forhold til om der overhovedet er brug for 10.000 betjente.

- Vi skal ikke bare sende 10.000 politifolk afsted, hvis ikke der er brug for 10.000 politifolk. Vi skal være sikre på, hvad vi bruger pengene på.

- Der forestår et analysearbejde, og jeg håber ikke, at det kommer til at tage frygtelig lang tid, siger hun.

Inger Støjberg ønsker ikke at give et bud på, hvornår grænsevagterne eventuelt kan stå klar.

På mødet torsdag er ministrene imidlertid blevet enige om dele af EU's samlede migrationspolitik.

Frontex skal have et styrket mandat, når det gælder hjemsendelser, og der skal være et bedre samarbejde med tredjelande.

Det er ifølge Støjberg ikke et uvæsentligt skridt på vejen i kampen mod ulovlig migration.

- Hjemsendelser er et helt centralt punkt, når det handler om illegal migration til Europa.

- At hjemsende mennesker, der ikke har ret til at være her, er i høj grad med til at stoppe strømmen til Europa, siger Inger Støjberg.

Det helt centrale spørgsmål om Dublin-forordningen, der bestemmer, at en asylansøgning skal behandles i det land, hvor asylansøgeren først blev registreret, kan landene stadig ikke blive enige om.