Langt de fleste iagttagere er enige om, at anklager mod Myanmars afsatte leder, Aung San Suu Kyi, er opspind.
Mandag ventes at blive lidt af en skæbnedag i det konfliktramte Myanmar, da retssagen mod landets afsatte regeringsleder, Aung San Suu Kyi, står til at slutte.
Den 75-årige Suu Kyi har siddet på anklagebænken i flere måneder, efter at hun og resten af hendes regering blev væltet fra magten af Myanmars militær 1. februar.
Siden har den demokratisk valgte leder samt flere andre politikere siddet i husarrest. Men det risikerer at blive vekslet til op mod 15 års fængsel afhængigt af udfaldet af mandagens retsmøde.
Militærjuntaen har siden magtovertagelsen anklaget Suu Kyi for en række forbrydelser.
Blandt andet at hun sammen med sit parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), skulle have brudt coronaregler under sidste års valgkamp.
Den tidligere modtager af Nobels fredspris sidder også anklaget for ulovlig import af walkie-talkier, for korruption og bestikkelse og for at have opildnet til oprør.
Men langt de fleste iagttagere er enige om, at anklagerne mod Suu Kyi i vid udstrækning er opspind, og at de kun har til formål at udelukke hende permanent fra politik.
- Det er politisk motiveret ud fra et ønske om at annullere hendes jordskredssejr ved valget i november 2020 og forhindre, at hun nogensinde kan stille op til valg igen, sagde Phil Robertson, der er Asien-vicedirektør hos Human Rights Watch, tilbage i juni.
Retssagen mod Aung San Suu Kyi har generelt været en lukket affære, da journalister ikke har haft lov til at følge retsmøderne.
Samtidig har Suu Kyis advokater har haft meget begrænset adgang til deres klient.
Derfor er det heller ikke overraskende, hvis hun mandag ender med at blive dømt til fængsel. Det har Debbie Stothard, der er koordinator i ngo'en Alternativt Asean Netværk for Burma, tidligere forklaret.
- Min Aung Hlaing (militærstyrets leder, red.) er opsat på at spærre Aung San Suu Kyi inde resten af hendes liv. Hvis han kunne, ville han sikkert anklage hende efter hver eneste lov, der findes, sagde hun i forbindelse med et af de seneste retsmøder i juni.
Militæret i Myanmar har forklaret kuppet i februar med, at Suu Kyis parti NLD angiveligt snød sig til sejren ved sidste års valg.
Dette er dog blevet afvist af både internationale iagttagere og Myanmars daværende valgkommission.
Siden kuppet er blodige protester brudt ud i landet, der i øjeblikket også kæmper med sit hidtil værste udbrud af coronavirus.
Ifølge flere ngo'er og rettighedsgrupper er hundredvis blevet dræbt og tusindvis anholdt af militæret under protesterne de seneste måneder.