Annonce
Udland

Nato-landenes forsvarsministre mødes til krisesnak om Iran

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, bekræfter, at Nato-landenes forsvarsministre skal drøfte krisen omkring Iran på et møde onsdag og torsdag i Bruxelles. (Arkivfoto). Foto: Joshua Roberts/Reuters

Generalsekretær Jens Stoltenberg siger, at Nato er bekymret over Irans fremfærd, og krisen drøftes onsdag.

Nato er ikke direkte involveret i de stigende spændinger mellem USA og Iran, men forsvarsalliancens forsvarsministre skal alligevel drøfte krisen, når de mødes i denne uge.

Det bekræfter USA's forsvarsministerium, og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fortæller på et pressemøde tirsdag i Bruxelles, at han forventer drøftelser om Iran. Ministrene mødes onsdag og torsdag.

Man er i alliancen bekymret over Irans "destabiliserende fremfærd", siger Stoltenberg. Han nævner støtte til terrorisme, Irans missilprogram og planer om at sætte yderligere skub i berigelsen af uran.

I 2015 indgik Iran og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd sammen med Tyskland en omfattende aftale om Irans atomprogram.

Aftalen indebar, at sanktioner mod Iran skulle lettes, mens Iran til gengæld skulle bremse atomaktiviteterne. Disse skulle også overvåges af FN-eksperter. Formålet var, at Iran ikke skulle kunne udvikle atomvåben.

Men amerikanerne trak sig fra aftalen. Trump fandt den utilstrækkelig. Siden er spændingerne taget til.

USA har den seneste uge meldt yderligere sanktioner mod Iran. Det har fået Iran til at øge presset på Europa med meldinger om, at de vil skrue massivt op for processen med at berige uran.

I sidste uge skød Iran en ubemandet amerikansk drone ned. Trump har senere sagt, at amerikanerne var minutter fra at indlede et angreb.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, har dog tilføjet, at USA "holder døren åben for reelle forhandlinger".

En talsmand for Irans udenrigsministerium sagde tidligere tirsdag, at de seneste sanktioner fra USA vil "afbryde de diplomatiske kanaler for evigt".

En rådgiver for USA's fungerende forsvarsminister, Mark Esper, fortæller ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Esper har forberedt en briefing af de andre NATO-forsvarsministre om Iran.

- Vi er klar til at give alliancen en orientering, siger Kathryn Wheelbarger.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger ifølge det russiske nyhedsbureau RIA, at situationen mellem USA og Iran udvikler sig i retning af et "farligt scenarie".

Før tirsdagens pressemøde advarede Stoltenberg mod spekulationer om konflikten, da han mødte det norske nyhedsbureau NTB.

- Det er en alvorlig situation. Men jeg tror, at det er vigtigt, at man ikke bidrager til at øge spændingerne ved at spekulere for meget. Det vigtigste er, at man forsøger at finde en vej til at løse spændingerne, siger han.

  • FILE PHOTO: NATO Secretary General Jens Stoltenberg speaks to the media during an alliance foreign minister''s meeting in Washington
    Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, bekræfter, at Nato-landenes forsvarsministre skal drøfte krisen omkring Iran på et møde onsdag og torsdag i Bruxelles. (Arkivfoto). Foto: Joshua Roberts/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen