cookie-og-privatlivspolitik
Benjamin Netanyahu (th) mødtes mandag med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i Washington. Med et stort smil dagen før Trump præsenterer sin fredsplan for Mellemøsten.
Benjamin Netanyahu (th) mødtes mandag med USA's præsident, Donald Trump, i Det Hvide Hus i Washington. Med et stort smil dagen før Trump præsenterer sin fredsplan for Mellemøsten.
Foto: Kevin Lamarque/Reuters

Udland

Netanyahu opgiver at få immunitet i sag om korruption

Kort før USA's præsident offentliggør fredsplan, opgiver Israels premierminister forsøg på at få immunitet.




28. januar 2020 kl. 09:46 Af Ritzau

Annonce

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, dropper forsøget på at få parlamentarisk immunitet mod anklager for korruption.

Nyheden kommer, kun få timer før at præsident Trump løfter sløret for USA's fredsplan for Mellemøsten.

- Jeg trækker anmodningen om immunitet tilbage.

Det skriver Netanyahu på Facebook.

- Jeg vil ikke lade mine politiske modstandere bruge denne sag til at forstyrre det historiske skridt, som jeg leder.

Det er tilsyneladende en henvisning til de fordele, som Trumps fredsplan vil give israelerne på bekostning af palæstinensernes krav til en fredsløsning.

Netanyahu risikerer efter valget i marts - det tredje i Israel på et år - at blive tiltalt og dømt. Han er sigtet for ulovligt at have taget imod store gaver og for forsøg på afpresning over for flere medier.

Han befinder sig i Washington. Her ventes han at være til stede, når Trump fremlægger sin fredsplan for Mellemøsten.

Trump har også bebudet, at han senere tirsdag vil mødes med den israelske oppositionsleder, Benny Gantz.

Det israelske parlament skulle ellers ifølge planen havde behandlet Netanyahus anmodning om immunitet tirsdag. Der skulle muligvis også have fundet en afstemning sted.

Gantz og hans øvrige modstandere i parlamentet, Knesset, havde allerede samlet et flertal til at nægte ham immunitet.

Nu trækker han frivilligt sin anmodning. Det åbner for, at den israelske rigsadvokat kan føre sagen mod Netanyahu videre. Herunder at fastsætte en dato for en retssag.

- I dette skæbnesvangre øjeblik for Israels folk, og mens jeg er i USA på en historisk mission for at forme Israels endelige grænser og sikre fremtidige generationers sikkerhed, så er endnu et immunitetscirkus klar til at gå i gang i Knesset, skriver Netanyahu.

Han afviser alle anklagerne og siger, at han er et offer for en politisk heksejagt.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Endelig ændres voldtægtsparagraffen 23. februar 2020 kl. 21.40

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Beåndet eller åndløs 16. februar 2020 kl. 19.58

AF: TOM AHLQVIST

Nok er Nok. 13. februar 2020 kl. 23.06

Annonce